Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Torup: Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Samtiden. 1922
Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse.
alle til et arbeide mot et fælles maal. Det var dette som
bragte Aristoteles til at søke livets dypeste drivkraft i «ente
lekien». Det er dette som ligger til grund for alle fortidens
og nutidens vitalistiske teorier.
Det er sandt at livsfænomenerne danner et vidunderlig
harmonisk samspil, som ingen kan beundre mer end fysio
logen, som daglig har det for øie og hvis arbeide i sin dy
peste grund gaar ut paa at undersøke dette samspil av
kemiske og fysikalske processer og deres regulering. Men man
maa for det første erindre at samarbeidet ikke er uten
mangler. Desværre svigter det altfor ofte. Netop deri maa
grunden søkes til en stor del av de sykelige tilstande som
tilintetgjør organismen. Og dernæst er en harmonisk sam
virken av kemiske og fysikalse energiomsætninger intet ka
rakteristisk for den levende organisme. Den er og maa
være tilstede i alle systemer, der som organismen danner en
enhet, en totalitet. Den hersker t. eks. i fuldt maal i solens
forhold til dens planetsystem. Uten et saadant harmonisk
samspil er ingen helhet og derfor ingen individualitet mulig.
Men herved er det fysiologiske liv rykket ind i kredsen av
universets kemiske og fysikalske processer. Vore livsprocesser
er sat i relation til universets. De blir et led i universets
«liv». De tilhører den samme enhet og helhet som dette.
Søker vi nu at føre vor tankegang længere frem fra de
fysiologiske til de sjælelige de psykiske processer, staar
vi overfor vanskeligheter av den mest alvorlige natur.
En naturvidenskabelig verdensanskuelse maa imidlertid
selvsagt drage de sjælelige processer ind under sin betragt
ning. De tilhører livet med samme ret som de fysiologiske.
Vi maa undersøke dem paa samme maate som de fysiolo
giske: ved iagttagelse av os seiv og andre levende væsener
og ved eksperimenter anstillet med os seiv eller med andre
levende organismer.
Disse undersøkelser er endnu i sin begyndelse. Endnu
mangler meget, endog av vigtige grundstener, til den bygning
som her engang skal vise sig. Men en ting er allerede nu
sikkert: der findes lovbundne relationer mellem de fysiolo
giske og de psykologiske processer. Vort hjertes arbeide,
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
