Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: 200-aarsjubilæet for Holbergs komedie - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200-aarsjubilæet for Holbergs komedie.
ikke bange for at efterligne Moliére. Men hvorledes efter
lignet Holberg? Et eneste eksempel vil vise det. I Moliéres
Monsieur de Pourceaugnac stormer Julie frem mot Pource
augnac. «Hvor han er vakker og hvor jeg er henrykt over
at faa en slik mand! La mig omfavne ham!» Faren træder
imellem, og hun sier: «Vil De ikke la mig faa kjærtegne den
mand De har valgt til mig? Naar vil De gifte mig med
Monsieur?» Faren er strid, han sier at har han lovet det
før, saa kan han gaa fra det nu. Saa svarer hun at det nyt
ter ikke, de skal nok bli gift, om hele verden er imot det.
De ser at dette er det samme spil som gjenfindes hos
Lisbet i Montanus: «Maa jeg ikke omfavne min kjæreste som
jeg ikke har seet i nogle aar! Jeg ved jo der er gjort offent
lig forlovelse mellem os.»
Men hos Julie er det komediespil, hun elsker en anden.
Hos Lisbet er det den rene natur. Scenebilledet kan være
efterlignet, men indholdet er et ganske andet. Holberg kan
i en fart gripe en scene, som han vet passer for teatret. Men
slik som han benytter den, tilhører den dog ham seiv. Livs
billedet som ligger bak optrinnet paa scenen, er ikke hentet
fra Moliére, det henter han fra den verden han kjender. Det
fremmede mønster gir ham opridset til billedet, men mens
han følger dette oprids, staar der pludselig et egte holbergsk
billede frem. Moliére har bare aapnet hans øine, saa han
kan skildre det som han ser for sig i sin hjemlige verden.
Holberg er suveræn i sin efterligning.
Holberg hadde set meget som svarte til forholdene i
Moliéres komedier. Han hadde set kampen mellem de gam
les standsskikker og standsdragt paa den ene side og de nye
moder og kavalerliv paa den andre i det gamle Bergen. Han
hadde set lærdomsvæsen, disputaser, latinske helter ved Kjø
benhavns universitet. Men han hadde set det hver for sig.
Nu saa han det samlet hos Moliére. Saa samlet det sig for
ham seiv til en komisk verden. Og han hadde set Moliére
staa paa en komedietradition som naadde tilbake til oldtiden
og dog være forkjæmper for en moderne samfundstendens.
Han lærte av dette. Hans komedie holdt sig paa traditio
nens grund. Men nåar den er paa sit høieste, er den kultur
komedie. Fremfor alt i Erasmus Montanus. Her tumler
han typerne fra den kultur han vil ut over: klokkertypen i
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
