Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjalmar Söderberg - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJALMAR SÖDERBERG.
Den tredje delen av det store svenske verk «Svenska Lit
teraturens Historia» bærer til titel «Sveriges modema
litteratur» og er skrevet av professor Fredrik Böök. Verket om
fatter ogsaa nittiaarenes digtere og omhandler mænd som Per
Hallström, Pelle Molin, Albert Engström og Ola Hansson. Den
som læser dette verk, vil knapt opdage att Sverige har en digter
som heter Hjalmar Söderberg, og som har debuteret og skre
vet samtidig med de nævnte forfattere. Det store verk paa
over 400 sider nævner ham en eneste gang og da i en paren
tes, nemlig der hvor Böök omhandler den beundring for den
store personlighet som Nietzsche lærte nittiaarenes digtere,
der staar som eksempler i parentesen: «Ellen Keys
engång ryktbara paradox om Areskutan, där den handfull
människor, som i kulturellt avseende betydde Sverige, kunde
räddas undan syndafloden; Hjalmar Söderbergs sympati för
Doktor Glas.»
Saa liten betydning har Söderberg hat for professor Böök,
saa likegyldig en företeelse i svensk litteratur har hans digt
ning været ham, at han er blit færdig med ham i den paren
tes. Nu kan det vel ha spillet nogen rolle at forholdet mel
lem digteren og litteraturhistorikeren opigjennem aarene har
været saare stridbart, de har altid ligget i aapen feide, og
Söderberg gir Böök utallige sidehugg i sine bøker. Det er
meget menneskelig at en kritiker ikke netop elsker en digter
som skildrer ham som Söderberg skildrer Böök i digtet i
«Trädet på Graven».
31 Samtiden. 1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
