Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. X. Løvland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
bruker til fornøielser eller uteliv eller likefrem somler bort,
dem tok Løvland til stille granskning. De ledige kveldene
hørte historien til. Hele sit liv var Løvland en fritidsar
beider.
Det var ganske betydelige historiske kundskaper han
vandt ind paa denne maaten. Og det som engang var er
hvervet, gik ikke siden tapt igjen. Løvland hadde en næsten
uhyggelig sikker hukommelse. Dette gjaldt ikke bare det
han tok fra bøkerne. Fra han midt i ottiaarene kom ind i
storpolitikken, var han en altid vaaken iagttager, som samlet
ind et fond av viden om mennesker og forhold, men især
om mennesker. Levet blev for ham en fortsættelse av læst.
I det store historiske bibliotek han forvaret inde i sin brede
skalle løp beretningerne fra før sammen med de personlige
minder til en helhet av sin egen art.
Derfor hadde beskrivelserne av hændelserne i förtiden
ikke bare historisk interesse for ham. De var ogsaa indlæg
i samtidens tankebytte. Statsmændene fra tidligere tider hadde
ord aa si om dagens spørsmaal. Historien var levende i ham.
1 Frankrike, i England, i Sverige, kanske ogsaa i Tysk
land er en slik indleving i folkets fortid ikke saa rent ual
mindelig. I Norge er den særsynt. Det er nemlig ikke saa
let aa komme i noget personlig forhold til denne helhet av
uensartede begivenheter som vi kalder Norges historie. Saa
alt for meget støter bort eller virker bent frem kjedelig. Lin
jerne har bruddsteder det ikke er let aa komme forbi. Selve
folkekarakteren synes aa ha været byttet ut og ind som en
motor i et maskineri. Bare i digtning og drømmesyner kan
en øine en indre sammenhæng.
Tænkerne og seerne inden venstre stillet sig den opgave
aa klarlægge denne sammenhæng. Ernst Sars søkte aa tinde
den ved en dristig videnskabelig hypotese som skulde for
klare hele utviklingen ved skiftningerne i de rent politiske
maglforhold løsrevet fra enhver forbindelse med de økono
miske forskyvninger. Hans haab var en ny slegt som skulde
levendegjore forbindelsen mellem gammelt og nyt ved aa
smelte sammen i sin karakter birkebeinernes freidige demo
kratiske tro med lendermændenes høvdingesind. Løvland
mente aa ha fundet en levende forbindelse med den gamle
tid i landsmaalet, som hadde greiet aa overleve fornedrelsens
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
