Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup
maal? Hvilket er det høieste gode? Disse og lignende
spørsmaal stiller menneskene sig atter og atter. Trods aar
tusenders forgjæves søken efter endelig svar, stiller hver ny
slegt dem altid paany. Vi synes ikke vi kan opgi dem uten
at opgi os seiv. Et liv i tankeløs nydelse, eller i arbeide uten
at vite hvorfor vi lever, hvorfor vi arbeider, synes os
ikke menneskeværdig.
Derfor er det filosofiske behov et av de dypeste behov i
mennesket. Filosofi, det er i virkeligheten ikke andet end en
fri, metodisk tænkning rettet mot disse tilværelsens og livets
sidste spørsmaal. To ting vil filosofien: en teoretisk verdens
orientering og en praktisk livsorientering. Den vil gi svar
saavel paa spørsmaalet om tilværelsens egentlige natur og de
store verdenssammenhænger, som paa spørsmaalet om vor
egen stilling i tilværelsen, om vort livs betydning og formaal.
Klarhet over verdens og livets sidste problemer pleier
imidlertid de fleste at faa fra en anden side end filosofien,
nemlig fra religionen. Hvordan er da forholdet mellem
filosofi og religion?
Nu, det kommer an paa hvad man mener med religion.
Mener man med religion liv, oplevelse, saa er der ingen mot
sætning mellem filosofi og religion. Tvertom: Den religiøse
oplevelse er et av de væsentlige, kanske det væsentligste mo
ment, som filosofien maa ta hensyn til og bygge paa, nåar
den vil danne sit verdenssyn og sit livssyn. Forsøket paa at
bringe til tankens klarhet, hvad der ligger i de religiøse op
levelser, er netop en av filosofiens vigtigste opgaver. Religi
onen er liv. Religionsfilosofien er tænkning over dette liv.
Ganske anderledes imidlertid, hvis religionen fattes, ikke
som liv, men som en bestemt lære. Til religionen som
autoritativ lære, som teologi, staar filosofien i principiel mot
sætning. Teologien bygger mer eller mindre paa autoritet
og overlevering; filosofien kan ikke slaa av paa den hensyns
løst fri sandhetssøken. Filosofien maa staa hensynsløst frit
ogsaa overfor moral, religion og aabenbaring. I hver ska
pende filosof er der noget av en oprører. Netop derfor regner
vi Descartes som den nyere filosofis grundlægger, fordi han
lærte menneskene at bruke sin egen tænkning, at bygge paa
sin egen fornuft, ikke paa Bibelen eller Aristoteles. Først
hvis teologien kunde frigjøre sig helt ogsaa av al übevisst
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
