Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup.
som kan vække gjenklang ogsaa i ikke-mystikerens sjæl. Og
det er bare mulig, forsaavidt der hos ikke-mystikeren findes
de første begyndelser til mystisk erfaring. De fleste har vi
vel ialfald a ne t noget av den mystiske visshet om vor egen
enhet med virkelighetens inderste væsen. De fleste av os
har vel øieblikke hvor vi sterkere end ellers oplever denne
enhet med den øvrige tilværelse, hvor pludselig tidligere
uanede erkjendelsessammenhænger glimtvis aabenbarer sig for
os. Og alle har vi vel øieblikke, hvor vört eget seiv klarere
end ellers bryter gjennem alle de slagger, al den overflate,
som dagliglivet indhylder det i, og vi pludselig glimtvis kom
mer til klarhet over hvad vi egentlig stræber efter, hvad der
har værdi for os, hvad der vilde gi vört liv mening.
Men ikke alle oplever verden og sig seiv paa den samme
maate. Likesaa litt som den induktive metafysik eller den
erkjendelsesteoretiske logik kan derfor mystiken begrunde
nogen almengyldig, for alle normalt tænkende tvingende
verdensanskuelse. Ingen verdensanskuelse overhodet kan
godtgjøre sin sandhet og berettigelse gjennem blot viden
skabelig bevisførsel. Paa personlige oplevelser beror det til
sidst, hvilken filosofi et menneske tilegner sig.
Hvad der glimtvis og uklart fremtræder i en verdens
intuition og en selvintuition det søker filosofien at hæve
til tankens klarhet i en sammenhængende verdens- og livs
anskuelse og derved redde det ut over den høieste oplevelses
faa enkelte øieblikke og gjøre det frugtbringende for det hele
liv. Al egte filosofi er derfor i dypeste grund personlig be
stemt. De filosofiske systemer gir ikke obiektive, viden
skabelig sande billeder av verden seiv, men de gir uttryk for
menneskelige personligheters forhold til verden. Deri
ligger deres sandhet.
Man har ofte ment her i Norden har f. eks. Høffding
gjort sig til talsmand for den opfatning at metafysiken,
saavel den idealistiske som den materialistiske, beror paa en
blot analogislutning. Jeg tror imidlertid en saadan opfat
ning er forfeilet. Den miskjender det egentlig drivende hos
de store systemdannende metafysikere. Metafysiken er ikke
bare et misbruk av digteriske analogier, men den beror til
sidst paa en egenartet oplevelse av den egne personlighets
forhold til hele den øvrige tilværelse. Bare paa grundlag av
486
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
