Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup.
de filosofiske verdens- og livsanskuelser optræde med krav paa
en overindividuel gyldighet paa lignende maate som et
kunstverk, der er skapt ut av kunstnerens personlige nød
vendighet og bærer det mest personlige præg, dog har i sig
noget, som vi kalder «kunstnerisk sandhet», og som optræder
med krav paa at bli anerkjendt ogsaa av andre.
Idet den skapende filosof finder sin personlige løsning
paa verdens og livets gaade, finder han samtidig en løsning,
som har langt mer end blot personlig betydning. For en
hel type mennesker blir hans system som et speil, som de
kan holde op for sig og derved faa øie paa det, som rører
sig i dem seiv, men som de uten hjælp aldrig vilde være
kommet til klar bevissthet om. Gjennem fordypelsen i den
produktive lilosofs tankearbeide føres de frem til selverkjen
delse, til klarhet over sig seiv og sin stilling til verden og
livet. Filosofi kan ikke, slik som en fagvidenskap, læres,
likesaa litt som religion kan læres. Men filosofen kan bli
en veileder til tænkende selvbesindelse. Den filo
sofiske lærers kald er i sandhet som hin store græker sa
etjordmorkald.
Bare nåar filosofien opfattes paa denne maate, synes det
mulig at betragte dens utviklingshistorie uten altfor stor skep
sis og haabløshet. Fra en almengyldig videnskabelig «løsning»
av de store filosofiske problemer, staar vi jo den dag i dag
kanske like saa fjernt som oldtidens grækere. Endnu kan
for mange den Sokratske uvidenhet synes den mest modne
frugt av den filosofiske tænkning. Schopenhauer sam
menligner hver ny filosof med en sultan, hvis første regjerings
handling er at henrette sine brødre. Enhver ny filosof be
gynder nemlig med at motbevise eller idetmindste fornegte
sine forgjængere og erklære deres sætninger for nul og niks.
En saadan uttalelse er ganske vist overdreven, men inde
holder dog en god portion sandhet. For en overfladisk be
tragtning kunde det derfor synes, som om hele filosofiens
utvikling hadde været forgjæves, resultatløs, som om hele det
umaadelige aandelige arbeide, al den skarpsindighet som har
været anvendt ved forsøkene paa at løse de filosofiske pro
blemer, hadde været bortkastet. Og man kunde være til
bøielig til at slutte, at de egentlig filosofiske spørsmaal er
falskt stillede spørsmaal, skinproblemer, som man hurtigst
488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
