Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Harald Hjärne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
hans samhörighet med nutidens eget liv alt dette hjalp
ham til at gjøre historien levende og til at redde sine elever
fra bare at bli forlæste og livsfjerne bokormer.
Harald Hjärnes lærergjerning rak ogsaa videre ut end til
hans elever i egentligste forstand. I skrift og tale arbeidet
han ustanselig og uavladelig paa at gjøre sine historiske tan
ker og synspunkter kjendt i de videste kredser av det svenske
folk; hans gjerning som historiker var ikke mindst den at
popularisere ikke i den forstand at han leflet for de
ukyndiges fordomme og aandelige dovenskap, men slik at
han gav sine tanker og idéer en form som gjorde dem til
gjængelige ogsaa for andre end historiske fagmænd.
Arkivforskning, arbeide for at skaffe frem nyt historisk
materiale, var ikke egentlig Hjärnes sak; det har han bare
drevet paa nogen faa begrænsede omraader (navnlig i frem
mede arkiver for at belyse Sveriges østeuropæiske stilling i
det 16de—17de aarh.). Og ogsaa den egentlige kritiske drøftelse
av selve begivenheternes forløp og rækkefølge skjøv han med
aarene mer og mer tilside i sit forfatterskap, seiv om han i sin
akademiske undervisning stadig opretholdt de strenge, meto
diske krav. Men nåar han skrev, skrev han om ting som kunde
interessere menneskene og som menneskene kunde forståa.
Karakteristisk for Hjärnes forfatterskap er at det bedste
i det er de smaa essaysamlinger og de halvpopulære fore
læsningsrækker. Det hænger sammen med denne hans trang
til at popularisere det hænger ogsaa sammen med en
svakhet i hans begavelse, hans mangel paa lyst og evne til
at koncentrere sig om en stor og langsigtig opgave. Idéerne
trængte sig altid paa, og han kunde ikke la dem fly sin vei,
for bare at vie sine kræfter til den ene, store opgave; han
maatte følge dem, og det kommer derfor en viss spredt
mangfoldighet over hans gjerning.
Dette betyr dog ikke at den mangler indre enhet; men
denne enhet maa søkes i tankegangen, ikke i eranerne. Hvad
Hjärne søkte i historien, var nemlig først og fremst tanke
indholdet, sammenhængen. Det kom ikke for ham i første
linje an paa at finde ut av, «wie es eigentlich gewesen ist»
for at bruke Rankes berømte uttryk; hvad han vilde var
at vise sammenhængen ikke netop evolutionistisk bestemt,
men set i lys av hele hans livssyn.
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
