Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Harald Hjärne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull: Harald Hjärne
Karl IX’s, Gustaf Adolfs, Karl XFs og Karl XIIs tider, hvor
Sveriges konger og Sveriges adel og Sveriges folk stod sammen
i fælles ansvar for landets skjæbne eller til Anjalatiden,
da den svenske adel svek sit ansvar.
De dypeste uttryk for tanken om det fælles ansvar i
folket finder Hjärne i gammel germansk samfundskultur, og
svensk lovhistorie i gammel tid blir derfor noget av det han
helst sysler med. Paa den anden side ser han i «kosakken»
den egentlige repræsentant for kaos og anarki, og hans øst
europæiske studier bygger derfor ikke bare paa interessen for
Sveriges egne politiske spørsmaal, men ogsaa paa hans almene
syn paa verdenshistorien. Og naar han i den russisk-japanske
krig tar saa lidenskabelig parti for Japan mot Rusland, er
det ikke bare ut fra det han ser som Sveriges politiske inter
esse, men ogsaa ut fra tanken om at i denne krig repræsen
terer Japan det fælles ansvar, Rusland anarkiet.
I aktuel politik fører Hjärnes grundanskuelse til et ener
gisk arbeide for at styrke Sveriges militærvæsen og til hæv
delsen av Sveriges førerstilling i unionen med Norge; paa
Sveriges skuldre maatte ansvaret for halvøens skjæbne hvile,
og dette ansvar maatte Sverige ta op, ogsaa i kamp mot Norge.
Naar Hjärne blev kaldt «storsvensk», var det derfor slet ikke
helt urigtig; men det var rigtignok en storsvenskhet som
skilte sig noksaa skarpt fra den vanlige frasefyldte hovmodig
het i den storsvenske presse. Karakteristisk for beherskelsen
i hans «storsvenskhet» var det at han i sine sidste dage ikke
vilde være med paa nogen «eventyrlig aktivisme», hverken
under Verdenskrigen eller i Ålandsspørsmaalet. Heller ikke
i sin historieskrivning præker han magtfilosofi og erobrings
politik, men forsvarer Gustaf Adolfs og Karl Xll’s politik ved
at peke paa de defensive elementer i den.
Harald Hjärnes fri konservatisme, hans personlige «mas
sivitet», som Eli Heckscher har pekt paa, hans personlighets
samlede tyngde præger hele hans gjerning og gir den det
som saa megen tør «videnskap» mangler liv.
Harald Hjärne blev medlem av Videnskapsselskapet i
Kristiania i 1896. Han var alt dengang den ypperste repræ
sentant for sit lands historiske tænkning; han var med al sin
begrænsning en høvding, og det har været en ære for vört
selskap at ha hat ham som medlem. Edv. Bull
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
