Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjalmar Söderberg - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
journalister, og telegrammer fra al verdens kanter sætter deres
fantasi i bevægelse. Men alle disse smaa og store tilfældig og
journalistisk fortalte begivenheter gir billedets dets intime og
sterke stemning, for de flygtige detaljer staar alle i nært
forhold til selve romanen og dens mennesker.
Det er i denne bok en forunderlig blanding av ironi og
følelse, det er en uro i den, en sindets spending, som gjen
nem den beherskede enkle fortællemaaate virker direkte,
heftig, urovækkende. Den gir et smertefuldt indtryk, stundom
næsten et übarmhjertig og pinefuldt. Saa sandfærdig, saa
übønhørlig menneskelig hkefrem er den. Den er en bedsk
drik at tømme, der er ingen poesi tilsat for at gjøre den
søtere. Et menneskesind har i den tømt sin viden om livet,
sin erfaring, sin smerte og sin spot. Ironien i den er isnende
og gjennemtrængende. Det menneske som har skrevet denne
bok, kan ikke ha en eneste illusion igjen bare trangen
til at være saa oprigtig og sandfærdig som det nu engang er
et menneskesind mulig at være det.
Omkring Söderbergs romaner slynger sig en række no
veller, som i hans samlede verker er indtat i bindene «Pre
ludier och Historietter» og «Samtidsnoveller». Han har den
sjeldne kunstneriske sikkerhet som skal til for at kunne for
tælle en novellette uten at man tænker den er fortalt bare
for et points skyld. Han kan fylde en slik liten historie til
randen med ironi. Men det skal helst være en moderne
historie. Hans forsøk i eventyr og fabler virker ikke naturlige,
han har ikke den art av fantasi. Men den lille personlige,
litt bedske nutidsnovellette, stundom med en ekstra brodd,
stundom med et anstrøk av følsomhet, kan han fortællesom
faa. Han har meget av Kiellands vidd og eleganse og ironi.
Men han er tænksommere. Han har lært mest av Herman
Bangs noveller, men er ikke som Bang stundom overfølsom.
Til gjengjæld er hans fantasi mindre sterk og hans menne
skeskildrende evne snevnere.
En enkelt av disse noveller er karakteristisk, fordi den
viser i hvilken grad Söderberg staar fast i 80-aarenes tanke-
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
