Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
Paa den anden side vilde han ikke været en saa
egte inder som han er, om ikke ogsaa andre overveielser
hadde gjort sig gjældende. For inderne har sandheten fra
de ældste tider staat ikke bare som en abstrakt idé eller som
en formel, men meget mere som en evig potens eller magt,
med sit eget selvstændige virke og paa en maate med sit
eget uavhængige liv. Den som gir sig sandheten i vold og
tar sin tilflugt til den, han kan øve undere. Prins Kunala
var blit blindet paa sin stedmors foranstaltning, men næret
intet had til hende. «Saasandt jeg aldrig har følt uvilje mot
hende,» sier han, «saasandt maatte jeg faa mit syn igjen.»
Og han blev seende.
Der er mængder av slike beretninger i den indiske litte
ratur, og det er utvilsomt at troen paa sandhetens evige og
alt overvindende magt har en sterk pläds i indernes tænk
ning. Naar man mindes det, forstaar man ogsaa lettere
Gandhis metode. Den var i ikke ringe grad begrundet i en
mystisk tro paa at ret og sandhet maa seire, nåar man tar
sin tilflugt til den, at ideen til syvende og sidst er sterkere
end alt andet.
Gandhi gik seiv i spidsen med den passive motstand
mot de nye bestemmelser og lot være at la sig indskrive i
det særlige mandtal og skaffe sig papirer paa at slik indskriv
ning var foretat, skjønt de nye bestemmelser var blit sank
tioneret den 26de december 1907. Han blev da ogsaa straks
indkaldt for den britiske kommissionær og forekastet sin
«brøde», som han utenvidere erkjendte at ha begaat. Det
blev ikke git ham anledning til at fremkomme med nærmere
forklaringer, men han fik befaling til at forlate landet inden
48 timer.
Denne befaling møtte Gandhi selvfølgelig med den samme
passive motstand, og den Ilte januar 1908 stod han saa igjen
for retten, tiltalt for at ha sat sig ut over utvisningsordren.
Gandhi erklærte sig for skyldig og hævdet at han som den
passive motstandsbevægelses leder maatte ilægges lovens høieste
straf. Han hadde bragt i erfaring at en del av hans lands
mænd i Pretoria for den samme förseelse var blit idømt tre
maaneders fængsel med strafarbeide, og han mente at for ham
burde den aller høieste straf bringes i anvendelse.
Den engelske dommer gik ikke med paa det, men idømte
548
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
