Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
at det kunde bli skjæbnesvangert for det britiske rike, om
inderne en vakker dag vilde gjøre gjengjæld og betragte og
behandle andre britiske borgere end inderne som pak og
utskud.
I Indien sat dengang Lord Hardinge som vicekonge, og
han viste ved denne som ved andre leiligheter at han hadde
øiet oplatt for indernes krav og indernes ret. Og han var
desuten en mand som forstod at slaa til lyd for det han
ansaa for ret og rigtig.
I december 1913 holdt han en stor tale i Madras, hvori
han i kiaftige ordelag hævdet det indiske standpunkt og hen
ledet opmerksomheten paa hvilke farer den sydafrikanske re
gjerings holdning kunde medføre for det britiske rike. Og
hans ord blev hørt. En kongelig kommission blev nedsat for
at undersøke saken i sin hele sammenhæng, og Gandhi og
hans fæller blev straks løslatt.
Ved de følgende forhandlinger var der nye møter og
samtaler mellem Gandhi og general Smuts, og den sidst
nævnte var nu blit langt mere imøtekommende end før, og
i juli 1914 blev en ny lov git i Sydafrika som foreløbig gjorde
ende paa den lange strid og bragte ut av verden det meste
av det inderne hadde klaget over.
Den sydafrikanske unions politik likeoverfor de indiske
indvandrere i senere aar vedkommer os ikke her. Sikkert
er det at Gandhi forlot Sydafrika som seierherre. Det hadde
været en lang og en haard kamp, og han hadde ikke sparet
sig seiv i kampen. Sine private midler viet han den sak han
tjente, og han skyet ikke. tilbake for at ta sin del av personlig
pine og lidelse. Helt og fuldt ofret han sig for sine lands
mænd s sak, fordi han trodde paa dens retfærdighet, og fordi
han aldrig tvilet paa at retten til syvende og sidst maa seire.
Og nu hadde han seiret, seiret over bornerthet og fanatisme,
i kampen mot dem som sat inde med magten og som ikke
betænkte sig paa at bruke den; seiret uten at bruke vold eller
hidse til vold, uten nogensinde at benytte sig av de vanske
ligheter forholdene fra tid til anden la i motpartens vei, bare
ved fast og bestemt at negte at bøie sig for det han ansaa
for uret, at følge nogen anden lov end samvittighetens.
Det er ikke at undres over at hans landsmænd, baade i
Sydafrika og i Indien, saa op til ham med taknemmelighet og
551
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
