Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
love foreløbig at holde sig tilbake fra aktiv deltagelse i poli
tikken. Og i den første tid indskrænket han sig ogsaa
væsentlig til at se sig om.
I de aar Gandhi hadde tilbragt i Afrika, hadde Indien
været skuepladsen for vigtige politiske begivenheter, rte
aktionen mot det engelske styre og agitationen for en na
tionalisering av administrationen, inden eller utenfor rammen
av det britiske verdensrike, var blit stadig sterkere og vold
sommere, og de indiske nationalister hadde i sin *kamp ikke
skyet tilbake fra at anvende de europæiske anarkisters
metoder. Regieringen svarte med tvangsforanstaltninger og
den faste haands regimente, men skjønt den oftest var istand
til at hindre voldsomme utbrud, steg giæringen stadig.
Under Lord Mintos funktionstid som vicekonge blev det
saa gjort et forsøk paa at berolige sindene ved at indføre en
række reformer som i nogen grad imøtekom indernes ønsker.
Men man opnaadde bare en forbigaaende bedring re
formerne var kommet for sent.
Saa kom verdenskrigen, og med den nye kraftige utslag
av den anti-engelske bevægelse. Nationalisterne forsøkte at
reise oprørsfanen og at faa armeen overtalt til at svigte eng
lænderne. Regieringen svarte med undtagelseslove som ind
førte en slags beleiringstilstand over det hele land, noget som
selvfølgelig ikke bidrog til at gjøre spændingen mindre.
Paa den anden side rettet regjeringen en varm appel til
inderne om at slutte sig til fanerne og stille sig ved Englands
side i den store kamp. Og det blev vagt antydet at de paa
den maate vilde kunne opnaa mere for sin nationale sak end
ved agitation eller revolutionære midler. Og indffydelsesrike
kredser av det indiske folk, og navnlig hele det moderate
parti stillet sig her paa regjeringens side. Men samtidig var
det tydelig at se hvordan indernes krav var blit skjærpet, og
i 1916 hændte det merkelige at baade hinduer og mu
hammedanere samlet sig om et fælles program i kravet paa
fuldt selvstyre for Indien.
Det var en selvfølge at Gandhi maatte stille sig paa deres side
som søkte at naa frem med lempe og med fredelige midler. Han
hadde jo hittil i al sin færd advaret mot vold og hævdet at
det sterkeste i verden er sandheten seiv. Politiske røverier
og attentater, bombekasting og mord maatte for ham staa i
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
