Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Indrehus: Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«O foraar! red mig!
Vinje
er oplagt til at more sig. Og saa hans lyriske digte, med sin
vemodige stemning. Hans naturdigte, enkle, tunge og sorg
fulde med den store evighetsstemning over sig.
En kommer uvilkaarlig til at tænke paa den gamle vis
mand som mente, at livet er kamp mellem motsætninger, og
som i en tung stund skrev: Jeg føler kampen i mit eget
indre, jeg fortæres av den rasende tvedragt.
Og dog har vi vanket ute i naturen og har vi kjendt
noget av den store naturfølelse, saa vil litt efter litt billedet
avklares, der stiger frem av dette konglomerat en særmerkt
drømmende skikkelse med tunge alvorlige drag, en mand
som har følt sterkere end de fleste smerten over naturens
forkrænkelighet, følt dens høihet og hellige mystik, og hvis
sjæl ofte blir fyldt av naturens evighetsstemning.
Alt det øvrige blir biting, trær tilbake. Vi ser kun dette
centrale billedets sjæl.
Har vi ikke seiv noget av denne naturfølelse, saa vil vi
aldrig forståa ham som menneske og digter.
Vi kan med interesse følge ham og læse ham, men for
ståa ham aldrig.
Wergeland var en stor naturtilbeder, men han hadde
intet av denne naturfølelse. For ham var naturen det spi
rende liv; han glædet sig i blomsternes pragt, han hørte bla
dene tale «med lyst fra træ til træ».
Og da sygdom og vanhelse herjet hans liv, og han følte
at han stod foran sidste reis, mens vaaren holdt sit indtog,
kom det som et nødrop til en ven :
Welhavens naturfølelse hadde mere slegtskap der er
ogsaa den tungsindige, smertefyldte stemning. Men den er
ofte klædt i den romantiske skoles apparat, huldrer, nøkker og
dryader, i tidens smak det blev fremmed for Vinjes real
istiske natur, som altid reagerte mot «kunst» i den be
tydning.
Hans naturfølelse var primitiv menneskelig, enkel, direkte,
uten «kunstnerisk» iklædning, saaledes som han saa og følte
det paa fjeldet og vidden i sin første ungdom.
Ingen fraternisering som hos Wergeland, naturen er høi
ingen har elsket dig høiere end jeg.»
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
