Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivan Skobka: Sovjetmagtens «evolution» - I. Fra kommunisme till kapitalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 solotnik = 3,75 gram.
2 «Ekonom. Sjisnj» nr. 108, 1921.
Ivan Skobka.
beidsløn i kontanter og levnetsmidler medgik 1,12 pud
sukker. Saaledes var forholdet ide vestlige guvernementer i
Ukraine, mens man i gourvernement Kiev ofret 1,4 pud sukker
paa fremstillingen av 1 pud sukker. 1 nr. 178 av samme
blad anføres følgende tilfælde: foruten kolossale kvantiteter
av levnetsmidler og andre produkter, materialer og penger
var der ofret IV2 million pud sukker, og resultatet herav er
1167 000 pud sukker. Sammesteds findes følgende eks
empel: Utvindingen av 1 solotnik 1 guid koster staten 2,5
solotnik guid.
Saaledes er de statistiske illustrationer til det «alvorlige
nederlag» som Lenin har konstatert paa den økonomiske
front. De betyr en næsten fuldkommen ødelæggelse av indu
strien, og bolsjevikerne seiv indrømmer at opgaven «gjenop
rettelse av vor industri i de fleste tilfælde er ensbetydende
med opbyggelse av den fra nulpunktet 2. Anderledes kunde
resultaterne heller ikke være, da militær-kommunismen ude
lukkende levet av det, som det lykkedes med magt at frata
befolkningen, mens de ikke la megen vegt paa produktionens
fremme; forbruket oversteg derfor mange gånger produktionen.
Paa landbruksomraadet var resultaterne like saa begræde
lige. Militær-kommunismens politik hadde hat en like saa
herjende virkning paa landet som i byerne. Alle landbruks
produkter var erklært for statsmonopol, privat handel var
strengt forbudt, og bønderne var forpligtet til at avgi alt
overskud til staten til en fast pris til dækning av det aller
nødvendigste til livets ophold for befolkningen. Prisen for
et pud korn var i 1920 ansat til 50—100 rubler, hvilket om
regnet i guldpenger utgjør 1,5 til 3 kopek, altsaa 30—40
gånger lavere end førkrigsprisen 3. Det er derfor ganske for
staaelig, hvorfor bønderne ikke leverte korn til staten: ikke
alene paa grund av de overordentlig lave priser, men ogsaa
fordi bønderne, som følge av industriens sammenbrud, ikke
kunde kjøpe noget i byen for de papirpenger, de hadde faat
som betaling av regieringen. Da regieringen saa ikke fik til
strækkelig korn, skred den ind med væbnet magt. Talløse
s Jfr. P. Ölberg: «Die Bauernrevolution in Russland», Leipzig 1922. s.
59—60.
618
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
