Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Imperialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdelen af hvad Tyskerne allerede har givet ud idette
uproduktive Øjemed. Sagen er, at de franske Industrielle
med Lidenskab har modsat sig, at tyske Arbejdere ved Op
førelse af Huse og paa anden Maade skulde raade Bod paa
den i Nordfrankrig voldte Ødelæggelse. Deres egen Bedrift
vilde lide derved, og deres egne Arbejdere blive brødløse.
Naar man iagttager, hvorledes den franske Regering lader
sine Officerer i de occuperede Egne fordrive de tyske Fami
lier fra deres Hjem og lader de sorte Tropper dominere,
skulde man tro, den havde Interesse af at vække et skæbne
svangert Had hos de Overvundne.
Under Krigen fremkom fra tysk Side ofte den smagløse
og ret latterlige Ytring, at der i Tyskland ikke næredes noget
somhelst Had til Frankrig. Fra fransk Side blev der logisk
svaret: Hvad kunde de gøre mere eller værre, ifald de
hadede os?
Men trods Alt var for den tyske Befolknings Vedkom
mende Ytringen sand. I Borgerstanden herskede gammel, dyb
Beundring for fransk Civilisation. Arbejderne og Bønderne
kendte ikke til Nationalhad. Nu derimod, efter alle de Yd
mygelser, der forsætlig er tilføjede det tyske Folk, breder
Hadet sig og indvarsler truende den næste store Krig.
En Fred er varig, naar den af begge de kæmpende Parter
anses for retfærdig, fordi den blev sluttet med Maadehold og
Skaansel overfor den Part, der blev overvundet. Krigen
mellem England, Frankrig, Tyrkiet paa den ene Side, Rus
land paa den anden, Krimkrigen, der endte med Sebastopols
Erobring, efterlod ingen Bitterhed i Russernes Sind, skønt
de udespærredes fra Dardanellerne. Faa Aar derefter var
Russere, Franskmænd, Englændere de bedste Venner.
Saaledes er den amerikanske Borgerkrig endt med en
varig Fred. Sydstaterne blev behandlede saaledes, at ingen
Hævnfølelse opstod. Ja Sydstaternes Generaler fik Mindes
mærker med hele Nordamerikas Billigelse.
Saaledes blev ogsaa den Fred, som sluttedes mellem
Preussen og Østerrig 1866, varig, fordi Bismarck vaagede
over at det slagne Østerrig ikke blev ydmyget. Det blev
kun tvunget ud af det tyske Forbund, og hverken Østerrig
eller dets Forbundsfælle Bayern maatte trods den preussiske
Konges heftige Ønske derom afstaa nogen. Provins. Ja Bis-
Imperialisme. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
