Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Moraldømmeriet som hindring for en kraftig samfundsbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
belse maa antas aldrig saa samfundsfarlig, aldrig saa kvali
ficeret til en samfundsreaktion av aller kraftigste slags.
3. At man aldrig kan si noget tilnærmelsesvis bestemt om
hvilke særlige indflydelser den anklagede har været utsat for
eller hvor store vanskeligheter hans egne psykofysiske eien
dommeligheter har beredt ham.
Der er rigtignok ansete kriminalister der tror at kunne
<avveie skyldgraden» (den Grad des Verschuldens)
rigtig ved bl. a. at efterforske om «den anklagedes forældre
eller nærmeste slegtninge har været straffet for svære for
brydelser, om de var drikfældige, om sindssygdom er arvelig
i tiltaltes familie, hvorledes hans opdragelse har været, hans
livshistorie idetmipdste i store omrids (1) hans familie
forhold og øvrige sociale omstændigheter»." Men hvor nød
vendig og interessant det end kan være saavidt mulig at
efterforske alle disse ting, saa kan man vel, uten at komme
selv de dygtigste undersøkeres ære for nær, med tryghet
gaa ut fra at det i intet tilfælde vil lykkes dem at faa kastet
et tilhnærmelsesvis sikkert lys over en saadan mangfoldighet
av de mest indviklede forhold.
Og dog vil det, ogsaa av determinismens motstandere?
indrømmes at ialfald endel av de nævnte forhold maatte
kunne bringes fuldt paa det rene, forat det skulde være
mulig aa ha nogen begrundet mening om den anklagedes
kamp mot det onde og dermed tillike om hans «agtværdig
het». Om den som er opvokset iet mere eller mindre baby
lonisk miljø paa visse omraader, begaar større utskeielser end
flerlallet av hans medborgere, behøver han tydeligvis ikke
derfor at staa moralsk lavere end disse. -
Og det samme gjælder som allerede nævnt den hvis
fornemmelser paa et eller flere omraader er av en usedvanlig
intensitet en intensitet som dels kan bero paa med
fødte eiendommeligheter ved individets sanseapparater, dels
paa forbigaaende forandringer ved disse. Den moralske kraft
der skal til for at motstaa en fristelse, staar selvfølgelig
i
forhold til fristelsens styrkegrad. Den hvis fornemmelser
Birckmeyer cit av. Aschaffenburg a. st. 219 og 208
" Birckmeyer som kræver en undersøkelse av alle de ovenfor nævnte
forhold, bekjendte sig ikke desto mindre til troen paa «den übegrænsede
viljesfrihet» som strafferettens grundlag (Aschaffenburg a. st. 208).
62 T. Parr:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
