Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre B. Brænne: Litt om koncessionspolitik og anden slags politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viklingen i mellemtiden har tat, som kjender de store tru
ster og monopoldannelser og den rolle la haute finance efter
hvert er kommet til at spille i international politik, som har
gjennemlevet Verdenskrigens første episode til november 1918
og set den internationale folkerets fuldstændige sammenbrudd,
for denne generation vil det altid maatte staa som noget av
en gaade, at fornuftige ansvarlige folk for bare en femten,
tyve aar tilbake kunde gi bort vore største naturrigdomme
paa en maate, som idag vilde være likefrem utænkelig.
Rigtignok har de mellemliggende aar aabenbaret for os realite
ter, hvis vage omrids vi nok ante alt dengang. Og der har
meldt sig nye, og dog saa evig gamle faktorer av social,
økonomisk og politisk art. Og allikevel kan det forklare
alt. Men hvad der er gjort, er giort og Mensch årgere
dich nicht!
’Med koncessionslovgivningen forholder det sig jo saa, at
bortset fra loven av 1888, som delvis ophævet den tidligere;
helt frie adgang for fremmede statsborgere til at erhverve
fast eiendom i Norge, fik vi vor første egentlige koncessions
lov i 1909 efterat endel av landets vigligste aktiva altsaa
først var git bort til utenlandsk kapital, kanske for bestandig.
Man bør fæste sig ved uttrykket utenlandsk kapital, li det
var for en stor del om dette noget svævende begrep debat
terne dreiet sig i de varme sommermaaneder i 1909. Den
fremmede kapitals rent politiske betydning tilla man øien
synlig dengang mindre betydning. Ganske kuriøst er det
saaledes at se den barneglade troskyld, hvormed en senere
norsk utenriksminister allerede dengang saa paa vort forhold
til utlandet. !
Der manglet ikke paa advarende røster; men allikevel
kom loven av 18 september 1909 til at gi et meget vidt spille
rum for utlændinger og den utenlandske kapital. Saaledes
var debetingelser, hvorpaa koncession kunde gives, efter loven
praktisk talt de samme enten det var utenlandsk eller inden
landsk kapital, som var interessert i foretagendet. Det var
intet til hinder for, at en vandfaldseier kunde være et aktie
selskap med væsentlig utenlandsk kapital; kun maatte det
betinges at norsk kapital i nogen utstrækning fik adgang til
at delta i foretagendet. Var eieren en utenlandsk statsborger,
94 Sverre B. Brænne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
