Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre B. Brænne: Litt om koncessionspolitik og anden slags politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lægninger dengang, maatte revideres allerede otte aar senere.
Og vi er saamen ikke alene om denne usikkerhet. Beteg
nende i saa henseende er den franske koncessionslovgivning:
efter aarelang famlen paa omraadet fik Frankrike endelig
i 1919 sin nye koncessionslov, som man dengang mente
skulde være helt fyldestgjørende. Ikke desto mindre har
man senere ved forskjellige dekreter maattet omgjøre en
række av lovens vigtigste bestemmelser, og der raader den
dag idag saa megen tvil og usikkerhet, at man med en viss
grad av ret kan si, at den franske koncessionslov omgjøres
eller suppleres efter omstændigheterne av Direction de Forces
Hydrauliques et de Distribution d’Energie Electrique, den
instans, som her har den avgjørende myndighet.
Nu vil man igjen indvende, at der ialfald her i Norge
ikke er kommet til nye momenter, som skulde nødvendig
gjøre nogen revision av koncessionslovens bestemmelser.
Herom kan der tvistes. Fori den tid som er hengaat siden
den nye koncessionslov blev utarbeidet har der specielt i
vort forhold til utlandet hændt en række ting, som i høi
grad har rystet grundlaget for de bestemmelser i loven, som
særlig tar sigte paa den fremmede kapitals indflydelse.
Vort forhold til utlandet bestemmes av en række
faktorer, men først og sidst og fremfor alt av den grad
i
hvilken vi er istand til paa egen haand at hævde vor suve
rænitet. At en stat er suveræn vil jo si, at den nyder almin
delig handlefrihet og ikke er underkastet nogen anden stats
herskermagt. En suveræn stat kan saaledes ordne sine indre
forhold som den vil uten hensyn til andre stater, og disse er
efter folkerettens bestemmelser ikke berettiget til at blande
sig ind i en stats indre anliggender. En liten stat, som er
ute av stand til bak retten at sætte magt, hvorved retten om
fornødent kan haandhæves, vil i mange tilfælde se sig hen
vist til at appellere til folkeretten, den samling av internatio
nalt vedtagne regler som bestemmer de civiliserte nationers
retsforhold til hinanden, deres pligter og rettigheter. Saaledes
kommer folkeretten for de smaa nationer i mange henseender
til at danne den grundvold, hvorpaa deres suverænitet hviler,
og av den grad i hvilken folkeretten respekteres og haand
hæves inden de civiliserte stater, som tilsammen skulde ut-
Litt om koncessionspolitik og anden slags politik. 99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
