Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre B. Brænne: Litt om koncessionspolitik og anden slags politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig i medgang eller ti ingli
Stäter_ gang eller motgang, fast knyttet til omkringliggende
Og hertil kom det store og skjæbnesvangre selvbedrag:
tilliden til folkeretten. Særlig efter de store krige omkring
midten av forrige aarhundrede blev der gjort store anstren
gelser for at faa etablert folkeretslige regler til vern om liv
og gods, om skibsfart og handel. Slaget ved Solferino i 1859
gav som bekjendt anledning til sammenkaldelsen etpar aar
senere av en konferanse i Genf, hvor man vedtok den nu
saa bekjendte Genferkonvention om forbedring av. sykes og
saaredes skjæbne under krig. Og fra de senere aar har vi
bl. a. fredskonferansen i Haag i 1907, hvor der utarbeidedes
en række konventioner vedrørende krigs- og nøitralitetsretten,
videre voldgiftsdomstolen i Haag, Londondeklarationerne
av 1908 og 1909. Og først og fremst voldgiftskonventionen
mellem Norge og Sverige av 26 oktober 1905, fra nyere tid kan
ske det smukkeste vidnesbyrd om at fredsvilje og broderskap
kan overvinde selv de sterkeste politiske uoverensstemmelser.
Kan man igrunden undres over, at vi saa op til folke
retten med tillid og at vi stolte paa dens evne til at opret
holde respekten for de mellem staterne indgaaede avtaler. De
folk, som under koncessionsdebatten i 1909 behandlet lovens
bestemmelser om forholdet til utlandet og den utenlandske
kapital, har sikkert ogsaa bevisst eller übevisst hat en
saadan tryghetsfølelse. De har vel neppe kunnet tænke sig,
at en væsentlig del av grundlaget for al lovgivning, selve
folkeretten, skulde svigte. Anderledes skulde man tro det
laa an, da koncessionsloven blev optat til revision i 1917.
Men man skal huske, at dels var propositionen utarbeidet
længere tid i forveien, og dels hadde man endnu i 1917 ikke
den oversigt vi idag har over rækkevidden av de uavbrutte
krænkelser av folkeretten, som fandt sted under hele krigen
og som finder sted den dag idag.
Det kan ikke sterkt nok og ofte nok pointeres, hvor nød
vendig kjendskapet til disse forhold er for forstaaelsen av
en liten stats stilling overfor utlandet. At lukke øinene til
for disse ting, er at verge sig mot fare paa strudsens manér.
Hvordan er saa traktater og konventioner blit respektert
i det sidste? Vi kjender alle Bethman Hollwegs berygtede
ord ved indfaldet i Belgien: «Nød bryter alle love!» Men
Litt om koncessionspolitik og anden slags politik. 101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
