Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun kan aldeles ikke begripe at familielivet med engang
har ophørt at tilfredsstille ham, og at han nu søker sit egent
lige livsindhold i noget andet. Længe tror hun slet ikke
paa alvoret i Tolstoi’s kvalfulde længsel, holdt den for svak
het, sygdom paadraget ved overanstrengelse, ja for en «robin
sonade». Da Tolstoi i 1885 drog til Samara’s stepper, haabet
hun oprigtig at kumyskuren vilde helbrede ham. .
X Hendes haab blev ikke opfyldt. «Ingen, intet tilfredsstillet
Lew Nikolajewitsch, ingenting kunde berolige ham. For
negtelsen av religion, fremskridt, videnskap, kunst, familie
kortsagt av alt hvad menneskene har skapt i aarhundre
dernes forløp bemægtiget sig ham mer og mer; han blev
altid mørkere, altid tungsindigere —. Jeg kunde ikke for
staa hvorledes det var mulig at leve med slike anskuelser.
Jeg var forskraekket og sorgfuld Men hvorledes
skulde jeg med mine ni barn som en veirhane kunne slaa
ind paa en retning hvor min mand stadig forandret sig, sta
dig fjernet sig fra mig i sine tanker. Hvad der for ham var
en lidenskabelig inderlig søken, vilde hos mig kun være en
meningsløs efterligning som ovenikjøpet vilde skadefamilien.»
I de første aar begrep hun slet ikke hvor hendes og hendes
mands veier skiltes. Likesom hun selv var ogsaa han «i den første
periode av sin søken næsten to aar strengt kirkelig
ortodoks og opfyldte alle religiøse forskrifter». Heller ikke
i forholdet til evangeliet saa hun nogen forskjel mellem ham
og sig selv. Først senere blev det hende klart hvilken dyp
avgrund der var mellem Tolstois og kirkens opfatning av
evangeliet. At bygge bro over denne avgrund formaadde
hun ikke. Saaledes heter det i hendes optegnelse: «Idet han
bestræbte sig for at leve efter evangeliet, led Lew Nikolaje
witsch under vor angivelig luksuriøse livsførelse som jeg ikke
var istand til at forandre. Jeg kunde simpelthen ikke
begripe hvorfor jeg skulde forvandle vort liv, og jeg hadde
forresten ikke magtet .det, det hele var jo indstillet i forhold
som ikke jeg hadde skapt. Hadde jeg git efter for min mands
ønsker og skjænket min formue bort til en eller anden übe
kjendt, saa vilde jeg bli tvunget til i nød og elendighet at
slite for den nihodede familie, ernære den, lage mat for den,
vaske for den og opdrage barnene uten at kunne gi dem
Leo Tolstoi’s livstragedie. 141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
