Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sølvindvirkede broderier. Rupert var en mester ial slags
vaabenbruk og hadde meget av eventyrprinsen i sig. |
Han var høi og sterkbygget, med et smukt, markert ansigt,
og skjønt han i England støtte mange ved sine tyske soldater
manerer, kunde han være indtagende nok naar han vilde.
Rupert var strid og egensindig, men chevaleresque og
ordholden imot en slagen fiende. II était toujours soldat,
blev der sagt om ham, og som en egte soldaternatur
var han ingen ven av diskussion. Han likte eller likte ikke
hvad man foreslog ham, fortæller royalisten Clarendon, efter
som han likte eller ikke likte den som stillet forslaget. Det
faldt aldrig prinsen ind at ta det ringeste hensyn til kongens
ministre eller hoffolk, som derfor snart blev hans bitre fiender.
Militært samarbeide med Rupert var en vanskelig ting, for
prinsen vilde ikke parere ordre fra andre end kongen,
og lystret heller ikke altid ham.
Ved sin omgaaende bevægelse hadde Rupert kuldkastet
parlamentsgeneralernes planer. De hadde formert tropperne
i slagorden paa Marston Moor, og led nu den forsmædelse
at prinsen ikke viste sig.
«Efter denne sørgelige og uventede skuffelse», fortæller
Manchesters feltprest, Simeon Ash, «blev vore hjerter fyldt
av sorg; men i al vor bedrøvelse var der allikevel mange
av os som opmuntret hverandre til at haabe, at Guds naa
dige haand vilde skjænke os et gunstig resultat. Ti vi hadde
uten avladelse paakaldt Hans navn i bøn om at den kamp
som forestod, maatte finde en rask og lykkelig avgjørelse.»
Størsteparten av parlamentets kavaleri gik i bivuak paa
heden, mens saa mange som mulig av infanteriet blev ind
kvartert i Long Marston og andre nærliggende landsbyer.
Opbruddet fra York var skedd i slik hast at man ikke hadde
faat trænet bragt i orden, og soldaterne maatte nøie sig med
den tarveligste forpleining. En indkvartering var ingen spøk
for den civile befolkning i de dage, og landsbyernes ind
byggere har neppe set paa sine uventede nattegjester med
de blideste øine. De fleste har sikkert interessert sig mere
for sin aker og eng end for det uopgjorte regnskap imellem
kong Karl og hans parlament. Men faa viste sagtens en
saa sublim foragt for politik og krig som den landsens
mand fra Long Marston, der blev spurt av en morsk
Cromwell og slaget paa Marston Moor. 181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
