Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træn helt om og marsjerte samme vei tilbake. Glæden var
stor blandt soldaterne. Endelig en gang skulde de prøve
kræfter med den uovervindelige prins Rupert.
Straks Rupert nat til tirsdag hadde slaat leir utenfor
York, sendte han general Goring til markien av Newecastle
med ordre om øieblikkelig at gjøre garnisonen marsjfærdig,
saa den naarsomhelst kunde forene sig med hans egen armé.
Tirsdag morgen drog Newcastle selv avsted for at gjøre
prinsen sin opvartning.
Den to og femtiaarige marki av Newcastle var en av
landets første adelsmænd og meæsgtigste jorddrotter. Han
hadde længe været en høit betroet mand ved hoffet, og
kunde for sin kongelige herre gi fester med maskespil og
balletter, som neppe overstraaltes ved nogen hoffester i Europa.
Newcastle var mere end grandseigneur og hofmand. Han
var tillike beskytter i stor stil av videnskap og kunst, og
kunde regne filosofen Hobbes og de fleste av tidens engelske
poeter blandt sine personlige venner. Han blev kaldt Eng
lands Mæcenas og havde selv baade videnskabelige og
digteriske ambitioner.
’
Newcastle var en mester i de færdigheter som man krævet
av en fuldkommen gentleman: ridning, dans og fegtekunst.
Han var velskapt, tapper og ridderlig, en aandfuld causeur,
og hadde et venlig ord til enhver, mægtig eller ringe. Hans
beundrende hustru mente at hendes gemal med rette burde
sammenlignes med Titus, menneskeslegtens lyst og glæde.
Ingen kunde agte autoriteten høiere end Newecastle, som
elsket det monarkiske styresæt, kirken og religionen. Ti hans
egen magt som adelsmand utgik fra kongedømmet, som igjen
støttet sig til den engelske høikirke, og religionen indprentet
lydighet baade imot tronen og kirken.
Som general omgav Newcastle sig med middelalderlig
pomp og pragt; men han hadde ingen av en feltherres egen
skaper. Han eiet ikke taalmodighet, og det haarde krigerliv
hadde i længden ingen tiltrækning for en skjønaand og
manegerytter som ham. Digteren Davenant hadde han ut
nævnt til generalløitnant for sit artilleri, og Newcastle fore
trak at lytte til poesi og musik i leiren sammen med sine
æstetiske venner fremfor at diskutere militære saker med pro
stiske officerer. |
Cromwell og slaget paa Marston Moor. 183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
