Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To synspunkter - I. Jakob Friis: Moskvas politik i Orienten - 1. Det nære Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imperialistiske kræfter i Asien. Bare de arbeidende
masser, bønder, arbeidere og haandverkere, er virkelig inter
essert i og kan derfor gjennemføre den nationale frigjørelse.
Programmet opstiller derfor en føderativ sammenslutning av
arbeiderrepublikker som maal for Orienten. Overfor
det nuværende monopolherredømme opstilles løsenet om fri
het for alle som med kulturelle midler vil utvikle Østens
produktivkræfter, og som nødvendige umiddelbare forholds
regler opstilles: annullering av al statsgjæld, samfærdsels
midlernes (post og telegraf) overgang til folkeeie, avskaffelse
av den staaende hær og indførelse av folkemilits, utryddelse
av al aager, avskaffelse av alle indirekte skatter, proklamering
av frihandel og ophævelse av alt kastevæsen.
Den 3dje mars 1918 blev Brest-Litovskfreden sluttet. Den
adskilte nødtvunget Armenien og Georgien fra Sovjet
rusland. Her opstod av den grund en nationalseparatistisk
bevægelse under socialdemokratisk førerskap. Derimot hadde
bolsjevikerne i Turkestan gjennemgangslandet til Persien
og Afghanistan alt 13de november 1917 tat magten. Dette
var av enorm betydning for Moskvas orientpolitik. I Tasch
kent, Turkestans hovedstad, blev derfor en agitationsskole for
Østen oprettet, hvorfra alle de i Orientens mange lokalsprog
utdannede agitatorer drog ut i alle retninger, og her fandt
ogsaa senere det «indiske revolutionære forbund» sit tilflugtssted.
Aaret 1919 betegner som sagt en foreløbig avslapning
i Moskvas orientpolitik paa grund av begivenheterne i Vest
europa og interventionskrigene mot Rusland. Nogen fremgang
var det dog ogsaa i dette aar. Paa Den Kommunistiske Inter
nationales grundlæggelseskongres 2den til 6te mars var der
repæsentanter tilstede for de amerikanske, turkestanske, tyr
kiske, georgiske, aserbeidsjanske, persiske, kinesiske og
koreanske kommunistiske partier og grupper. Dette hadde
selvfølgelig en viss propagandistisk virkning i Orienten, selvom
det væsentlig var de mellemeuropæiske begivenheter som blev
drøftet paa kongressen. Og videre var utviklingen i Afgha
nistan i 1919 av stor betydning. De grænsekrige, som brøt
ut mellem afghanske grænsestammer og den engelske hær
i Indien, førte til freden i Rawalpindi Bde august, som betydde
slut paa Englands herredømme over Afghanistan. Paa grund
av den engelske hærs nederlag og under presset av Moskvas
Moskvas politik i Orienten. 197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
