Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To synspunkter - II. Paul Olberg: Sovjet-Ruslands politik i Turkestan - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2den april 1918, besluttet bolsjevikerne at gjøre ende paa
«banditredet» i Kokand. _
Natten mellem 12te og 13de februar 1918 provocerte bol.
sjevikerne et overfald paa fæstningen Kokand, idet de blandt
de russiske arbeidere utbredte det rygte at muhammedanerne
hadde erklæret den hellige krig. Ved sine opviglerier lykke
des det bolsjeyikerne at fremkalde et sammenstøt mellem de
uvæbnede muhammedanere og den røde armé og blandt de
russiske arbeidere at vække hatet mot den muhammedanske
befolkning. Følgen herav var den mest barbariske tilintet.
gjørelse av Kokand ved den røde armé.
Saa vidt gik de russiske magthavere i sin voldspolitik at
de ikke engang vek tilbake for at erklære det turkestanske
folk i hungerblokade.
Som følge av et uaar utbrøt der hungersnød i en del av
Turkestan, mens der i et andet distrikt som med en jernbane
stod i forbindelse med det hungerlidende, var store kornfor
raad tilstede. Antallet av det bolsjevistiske hungersystems
ofre beløper sig efter officielle opgaver til 800000. Dette tal
er for muhammedanerne særlig gruopvækkende, naar de betæn
ker at der blandt de hungrende ikke var en eneste russer.
Og denne tragedie foregik paa det tidspunkt da Turkestans
rikeste kornbygd (Aktubinsk) var i bolsjevikernes hænder
(«Na Rubesche» nr. 2, 1919). |
Sovjetmyndigheternes praktiske politik var rent negativ;
den gik hovedsagelig ut paa at tilintetgjøre landets demokra
tiske indretninger og produktive kræfter. Forsaavidt sovjeter
nes forholdsregler var av positiv art, bestod de udelukkende
i en systematisk utbytning av de indfødte; særlig betegnende
er den bolsjevikiske agrarpolitik som bevæget sig i utprægei
kolonisatorisk-imperialistiske baner. Landet blev fratat den
indfødte befolkning og fordelt mellem de russiske embeds
mænd. Denne politik begrunder magthaverne med det national
bolsjevistiske argument «at kun russeren kunde være bærer
av proletariatets diktatur i Turkestan».
n— Ikke mindre hensynsløst gik kommisærerne frem paa alle
andre omraader av den turkestanske folkeøkonomi. Kvægel
og bomulden blev ved streifkorps systematisk beslaglagt og
sendt til Centralrusland.
Paa sovjetmyndigheternes voldspolitik svarte bønderne
210 Paul Olberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
