Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goulkévitch: Det russiske problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tryk tilbake, gjødende Dons og Volgas vide steppeland med
sine egne og andres ben.»
Et ujevnt, barskt klima og en uavladelig kamp med de
asiatiske horder, som søkte leilighet til at leve paa Dnjepr
landets bekostning, gir vor historie et mørkt,
etuhyggelig præg
helt fra dens første begyndelse. Fra midten av 9de aarhun
drede ligger nomadiserende røvere paa lur efter den fredelige
befolkning som har bosat sig i Dnjeprlandet, og begynder
sine stadige herjetog. Først petsjeneger, efter dem polovster
snek sig ind paa beboerne, røvet hvad de kunde,,brændte
husene, drev fæet med sig, ødela sæden, og folket dels slog
de ihjel, dels slæpte de bort som træller eller solgte de som slaver.
Akerlandet blev liggende øde, vokset til med græs og skog;
vilde dyr slog sig ned der hvor før fæet græsset. «Et tusen
aarig fiendtlig naboskap med den røverske asiat i steppen,
det er det forhold som kan dække mere end én europæisk
deficit i russernes historiske liv.» ’
Denne utryghet i tilværelsen, nødvendigheten av at verge
befolkningen mot røvere i steppen, det umulige i at klare
denne opgave ved egne kræfter forklarer kanske ogsaa for en
del indkaldelsen av væringerne. Enten de nu var væbnede
kjøbmænd eller leiede hærmænd - «ruserne» slaar sig ialfald
ned i Kiev (862), tar den politiske magt i sin haand, «piner»
efterhaanden sine naboer til underkastelse og lægger grunden
til storfyrstendømmet i Kiev og gjennem dette til det Russiske
Rike.
Med «rusernes» tilsynekomst begynder for Dnjeprlandet
et liv som var litet forskjellig fra tilværelsesformerne i de
samtidige vesteuropæiske stater. Russerne slutter handelstrak
tater med Bysants, knyttes gjennem dette til den kristne
religion (St. Vladimir 988) og blir derved indlemmet i den
europæiske kultur. Vladimis søn Jaroslav den vise gjør
alt for at løfte det moralske nivaa hos den befolkning han
hersker over: arbeider for at lære folk at læse og skrive,
bygger skoler, kirker (Sofiakatedralerne i Novgorod og Kiev),
søker at indføre ordnede statsforhold efter mønster fra By
sants, utgir den første russiske lovbok (Russkaja Pravda),
anlægger byer (bl.a. Juriev, det senere Dorpat, i de baltiske
finners land), underholder forbindelser med fremmede kon
ger. SindatterElisabeth giftet han med Harald Haardraade,
Det russiske problem. 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
