Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goulkévitch: Det russiske problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Da jorden tok til at ryste under føtterne, var i de ledende
kredser, paa Katharina den andens tiltak, tanken dukket op
om en utjevning i samfundet, om Jettelse
i livegenskapet.
Men uvillig og nølende, tyggende op igjen og op igjen de
selvsamme planer, utsatte man spørsmaalet fra regjering til
regjering, med feige forsøk paa forbedring, hvis pralende over
skrifter ikke formaadde at dække myndigheterne» (Klutsjevskij).
I de sidste ti aar før bøndernes befrielse stanset den natur
lige tilvekst i den livegne befolkning. Ophævelsen av livegen
skapet ophørte altsaa at være bare et spørsmaal om vyelfærd
og menneskekjærlighet, det blev en elementær nødvendighet.
«Hadde folket skullet fortsætte under saadanne vilkaar, vilde
Rusland være utgaat av de europæiske staters tal.»
Men først like forut for den store verdenskrig kunde
Rusland feire femtiaarsfest, siden den russiske bonde ophørte
at være slave.
«
Det var en haard prøve det russiske folk blev sat paa
gjennem Ivan den fjerdes (den grusommes) deling av riket i
hvad han kaldte «opritsjnina» og «semstsjina». Denne deling
har sat den dypeste og behøver vi vel at tilføle: den for
dærveligste fure i folkets følgende historie.
Grundlaget for denne eiendommelige begivenhet opfattes
av Soloviev omtrent saa: den syke, for indtryk mottagelige
Ivan den fjerde var vokset op i en forfærdelig atmosfære av
kamp om magten mellem de enkelte bojarslegter. Uhygge
lige tilfælde av vold, av gjensidig utryddelse fra medbeilere
hadde lagt et tungt tryk over hans sind. Mistro og mistanke
øket med aarene og gik stundom over i det unormale. I
anfald av hat mot mistænkte forfulgte tsaren ikke bare en
kelte mænd, men hele bojarætter, uten skaansel endog over
for kvinder og barn. Strenge straffe overgik ogsae byer og
hele landsdele, naar de kom i mistanke for forræderi.
Den 3dje december 1564 reiste saa Ivan med familie og
fortrolige til landsbyen Aleksandrovskaja Sloboda (nu byen
Aleksandrovsk i guvernementet Vladimir) og sendte herfra
metropoliten en skrivelse med anklage mot bojarer, mot adels
mænd og tjenestemænd, som stod under beskyttelse av den
15 Samtiden. 1923.
Det russiske problem. 225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
