Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Ahlmann: Johs. V. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tungsindigt kloge Digtere, som de indtil for nylig havde viet
deres Hjerter, naar de nu gav sig Ordets ødsle Letsindighed
i Vold? Hvor var Meningen henne, Livsmeningen, Livsan
skuelsen, og hvad de tunge og mørke Faner ellers hed, der
vajede over Tidens Hoveder. Hvor var Litteraturens Vorherre
henne i alt dette? Mere end én ung Mand har søgt Abso
lution ved at gøre Skridtet tilbage i Natten, før han for anden
Gang og for bestandigt gav sig Johs. V. Jensen i Vold i den
voksende Erkendelse af, at i Begyndelsen var Livet, og at
Litteraturen kom lidt senere.
Ordet, Udtrykket hos den unge Johs. V. Jensen har en
Frihedstone, en indre Sang, der kommer strømmende og
skinnende hos En, der nylig har befriet sig. Men for hvad?
Nogle Linier af ham selv i Bogen om Kipling (1912) vil an
tydningsvis fortælle, at det ikke alene var litterære Fænomener,
der havde redet ham som en Mare:
«Naar undtages den friske Strømning fra Norge som
desværre for os senere søger at isolere sig til dette Land alene
var det jo Haabløsheden efter 64, spigret fast i Bevidst
heden med Haabløsheden fra 71, Frankrigs Ruin ovenpaa,
det var Tiden for de uendeligt forfinede Lidelser, ægte eller
importerede, de stillestaaende, skærende Sjælsundersøgelser,
Kønsdrøftelsen paa Torvet, krydret med. Politik »
National Haabløshed og den raadende litterære Tendens
til monoman Selvoptagethed var et Par af de Ting, som hans
egen Virkelighedslyst og en saa god Befordrer som Kipling
havde hjulpet ham til at afkaste. De citerede Linier giver
en lokal Forklaring paa den Tyngde, som et dansk aands
interesseret Menneske dengang fik paa Nakken i Daabsgave.
Den udvidede og endegyldige Forklaring er naturligvis hele
det nittende Aarhundrede med dets Ophobning af mange
artet Oplysning, i hvilken det var vanskeligt at finde en rød
Trad for den, der ved Litteratur gerne vil forstaa Forædling
og Befrielse og ikke Indespærring og gradvis Kvælning mellem
Tryksager.
Han havde pludselig faaet foræret Verden. Omgivelserne
var ikke længere Udgangspunktet for uendeligt rækkende,
metafysiske og tungsindige Betragtninger; vilde man opstille
en Modsætning mellem det, han kom fra, og det, han nu stod
i, lod det sig gøre ved at citere først et Digt af Helge Rode
306 Hans Ahlmann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
