Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vel Undalspresten Peder Claussøn Friis, som imidler
tid dør alt i 1614 og nærmest maa regnes for at høre sam
men med det foregaaende aarhundredes aandsliv, og Nord
lndspresten Petter Dass, som dør i 1708 og danner
avslutningen paa det 17de aarhundrede; dernæst husker man
kanske navn som den danskfødte trønderbisp og digter
Anders Arrebo fra første halvdel, og den bergenske pre
steenke, salmedigterinden Dorothe Engelbretsdatter
fra sidste halvdel av aarhundredet. Allerede disse faa forfatter
navn viser imidlertid rigtig vei til en begyndende forstaaelse: de
hører hjemme i vidt skilte deler av landet, ikke som i det
16de aarhundrede væsentlig i de to vigtigste byer Bergen og
Oslo. Og i deres skrifter er repræsentert nogen av hoved
typerne i datidens norske aandsliv: historiske arbeider, lokale
skildringer, og religiøse poesier. Men uttømmende er dette
ikke: ingen av disse fire forfattere kan. egentlig sies at ha
ydet noget væsentlig bidrag til den allermest omfattende litte
ratur i det 17de aarhundredes Norge: den religiøse prosa.
Slik som reformationen varindført
i Norge, ved et konge
bud og uten indre forberedelse, var det naturlig at katolise
rende tendenser mangesteds levde langt ind i det 17de aar
hundrede, baade i menigheterne og hos mangen en prest.
De hemmelige papister paa Østlandet blev imidlertid i 1613 av
såt og landsforvist; men det dukket snart nye konfessionelle farer
op fra anden kant. Bergenseren Oluf Kock blev en av kryp
tokalvinismens farligste tilhængere i Danmark-Norge, og han
fik en svak og ængstelig støtte i den første nordmand som
opnaadde en lærerstilling ved Kjøbenhavns universitet, den
lærde professor Kort Aslakssøn. Længer ut i aarhundre
det gik det sekteriske bevægelser over Trøndelagen, og i
Kristiania vakte det flittig talende egtepar Nils Svendsen
C(hronich og Maren Jensdatter Jersin adskillig røre.
Alle slike avvikelser fra den rette tro var for datiden noget
lngt alvorligere end for vore dages mennesker, som har
ll toleransens idé i arv fra det 18de aarhundrede. Idetl7de
lindtes den bare hos ganske enkelte mænd, og for en datids luthe-
Mner maatte den egentlig synes helt urimelig. Sammen med
katolicismen var jo forsvundet tilliten til de gode gjerningers
betydning for sjælens frelse, nu var det troen, og kun den,
som kunde redde et menneske fra evig fordærvelse. Skulde
Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede. 319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
