Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere fremtrædende og aandelig interesserte geistlige i Norge.
Istedenfor den analytiske tekstfortolkning faar man prækener
som gaar ut fra ett hovedsynspunkt, og som i en fast og
klar gjerne femleddet opdeling belyser dette grundemne
fra forskjellige sider. Om noget av reformationsaarhundredets
naive trohjertighet er gaat tapt ved denne systematisering av
forkyndelsen, saa har til gjengjæld fremstillingen vundet i
tankeklarhet. For tilhørerne er dog denne klarhet itan
ken sagtens mangen gang blit overskygget av prædikanternes
lyst til at stase sin forkyndelse op med alskens lærdomsut
styr, og av deres uendelige snakkesalighet, som kunde trække
en likpræken uti optil
-3 timer. Selv om kompositionen var
enkel, kunde stilen nemlig være i høi grad blomstrende, for
synt med alskens billeder og dekorative prydelser, barok
arkitekturens principper gaar igjen i nærsagt hver eneste
præken, især i tiden 1650—1700.
I 1614 holdt bergenseren Oluf Kock en præken, hvor
han overfor anderledestænkende erklærte: «Jeg vil bevise dig
med den gode, gamle, graa bibel, at det er løgn og skarn og
phantasterie du farer med, ja du ... være mester eller doc
tor, såa er du dog en pebling eller sinke.» Det er den gamle
stil. Og gammeldags virket for baroktidens mænd ogsaa den
slags enkle billeder som bergensbispen, den danskfødte Niels
Paasche, anvendte i en likpræken 1627: «Vor gamle Adam,
Kiød oc Blod, som icke endnu er slet død i os, haffuer icke
saa stærcke Been, at han kand bære her i Verden gode Dage;
Men kløer paa nye effter Hug oc Slag, er ferdig til at hoppe
oc dantze, naar Satan spiller oc pijber op sin Galliart, i sa
onde maade.»
Den nye barokstil fra 1640—50-aarene vedblev at herske
i mange prækener til langt ind i det 18de aarhundrede, og
den blev i 1740-aarene bekjæmpet og forhaanet av 1o sad
forskjellige mænd som Erik Pontoppidan og Ludvig
Holberg. Pontoppidan som kalder den for en engelsk
mode, skjønt den øiensynlig har hersket nogenlunde likedan
i Tyskland ogsaa, og er naadd til Norden fra to kanter
skildrer den som et aandelig taskenspilleri, <en Remse sammen
vævet saa net og tæt, at den klingede af lutter artige Tale
maader, allegoriske Indfald, korte Allusioner paa lange bibel
ske og Almuen übekjendte Historier». Og Holberg morer
|
322 Francis Bull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
