Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«homme ce n’est rien, Poeuvre c’est tout,» sa jo Flaubert,
Interessant kunde det naturligvis være at følge den lille berømte
herre med de typisk engelske ansigtstræk og de uttryksfulde
øine omkring i hans kjære Dorchester og til Wessex’s mange
skjønne steder. Interessant kunde det ogsaa være at følge hans
families traditioner nedigjennem aarhundrederne —at lytte til
gamle beretninger om Dorchester under Monmouths oprør,
at søke efter den skat av erindringer og fortællinger om
Napoleonskrigene, der tidlig blev Hardys odel og eie som
han gjemte i sine tanker, indtil hele verden fik del i den, da
<The Dynasts» utkom. Og dog er alt dette av ringe betydning
i sammenligning med vandringen ind i det fantasirike, som
er skapt av denne digters aand. Før jeg avslutter den bio
grafiske introduktion, bør jeg dog kanske nævne, at Hardy
i
senere aar er blit hædret av sine landsmænd som ingen nu
levende engelsk digter. Universiteterne har kappes om at
gi ham æresgrader, Oxford har opført «The Dynasts» med
begeistret hyldest for Hardy, og sammen med Lloyd George
og yderst faa fremstaaende englændere har han faat «thé
order of Merit» (0.M.). Det kan da være temmelig likegyldig
at det svenske akademi endnu ikke har fundet ham værdig
til Nobelprisen, skjønt dette har vakt ikke saa liten forargelse
i England. Er ikke det største navn i den engelsk-talende
verdens moderne litteratur godt nok? spør kritikerne. Nu,
fyldestgjørende og generelle litterære indvendinger mot Hardys
kandidatur turde være vanskelige at finde, naar man tænker
paa de forholdsvis obskuregestalter -som fra tid til anden er
blit beæret med den celebre pris. Saa maa der kanske være
«noget iveien» med den engelske digters idealisme? Det er
et spørsmaal som jeg skal ta op til behandling i et avslul
tende avsnit i denne studie. .
111.
Da Thomas Hardys litterære produktion neppe tør forut
sættes at være almindelig kjendt av et norsk publikum, skal
jeg først la hans verker passere revy i kronologisk orden. Det
er en temmelig skematisk fremgangsmaate, og Hardykritikere
som Harold Child og Lascelles Abercrombie taler om «decep
tive chronology» og «the futility of chronological treatmenb».
340 L. Aas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
