Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fitzpiers og Felice Charmond er skapt av en digter, der har
hat en dyp sympati for livets latter og taarer.
Endelig skal jeg kun nævne «Wessex Tales» (1888) en
række smaafortællinger, der avslutter Hardys digtning i otti
aarene.
V.
Mens vi her i Norge taler om ottiaarene som den store
brytningstid, da alle de nye tanker og strømninger skyllet
ind over vore grænser og skapte en kamp og diskussion
i
politik og aandsliv som aldrig før saa er «nittiaarene»
i
England den store strømhvirvel. Det var alle de kontinen
tale «retningers» tid det var «fin de sitcle»-epoken, symbo
lismens og dekadenternes tid, Oscar Wildes og Aubrey Beards
leys fantastiske aar, «dandyernes» gyldne tid, da alt absolut
maatte være «nyt» og «moderne», det var en renæssansetid
for roman og drama, det var Bernard Shaws og socialismens
kampaar, det var Kiplings, imperialismens og Boerkrigens
tid og saa uhyre meget andet. Kritikere og historikere
har skrevet biblioteker om tiden og dens mænd, der vrimler
av specialavhandlinger, studier og biografier, men der er faa
let tilgjængelige oversigter. Morsomst og mest oplysende er
Holbrook Jacksons «The Eighteen Ninetees» (1913).
I nittiaarene begyndte de første bøker og længere studier
om Thomas Hardy at utkomme. Annie Macdonnells «Tho
mas Hardy» (1894) gled temmelig sporløst hen, men Lionel
Johnsons «The Art of Thomas Hardy» (1895) bidrog over
ordentlig meget til at gjøre Hardys digtning til et av de cen
trale emner i tidens litterære diskussion.
I en berømt sætning — «the Welt-Schmertz of Germany
and the Nevrose of France, an immense and desolate melan
choly from Russia, a perverse and astringent misery from
Scandinavia» — sammenfattet Lionel Johnson de utenland
ske forutsætninger for tidens pessimistiske tendenser. Skjøn!
Hardy er altfor typisk engelsk og altfor original til at sættes
i et direkte avhængighetsforhold til disse, er der dog ingen
tvil om at nittiaarenes strømninger ogsaa har naadd hans
digtning. Hardys ironi, hans dype, pessimistiske livsskildring,
348 L. Aas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
