Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den preussiske fare. Kunde man giennem Rusland gar
dere sig mot Preussen, eller kanske endog faa revanche for
Schlesien, maatte man til en viss grad støtte Ruslands inter
esser ved Sortehavet, i Byzanz og paa Balkan. 1 forbindelse
hermed gjaldt det naturligvis men først i anden række
at sikre Østerrike de fordele, det kunde opnaa. paa Balkan
og muligens andetsteds: f. eks. ved det indre Adria.
’ Den første intimere tilhærmelse mellem Østerrike og
Rusland fandt sted ved keiser Josephs besøk i Mohilev som
meren 1780; fra Mohilev drog keiseren over Moskva videre
til St. Petersburg. Alsidig interessert og videbegjærlig som
Joseph II var, benyttet han den egentlig politiske reise til
studier av russiske forhold. Den lykkelige begyndelse, som
blev gjort i St: Petersburg, førte det følgende aar til en alli
anse, men da den djervt paagaaende Katharina allerede 1782
vilde trække konsekvenserne og ha Joseph II med paa en
krig mot Tyrkiet, var dette keiseren meget imot. Maaske
med hensigt stillet han saa fordringsfulde krav for en even
tuel deling av Tyrkiet, at Katharina ogsaa paa sin side følte
sig ubehagelig berørt. Bl. a. vilde Joseph II dra Venedig
ind og sikre Østerrike venetiansk Dalmatien, Istrien og Ve
netien mot at Venedig fik rikelig kompensation i græske øer.
Det var ikke efter Katharinas sind, navnlig fordi det vilde
forringe det kommende keiserrikes værdier, hvortil hun nu
hadde en arving færdig, hendes anden sønnesøn, Konstantin,
født 1779. .
Katharina II levet videre i sin græske drøm med samme
intensitet. I 1775 hadde hun til de store festligheter
iMoskva
efter avslutningen av hendes første tyrkerkrig forfattet et
historisk skuespil, <«Oleg» (= Olav, en av de varjægiske stor
fyrster, levet ca. 900), som hun lot opføre paa teatret i Moskva
med det mest luksuriøse utstyr og de pragtfuldeste dekora
tioner; 700 personer optraadte paa scenen: <«I første akt
møter man Oleg beskjæftiget med at grundlægge staten
Moskva; i anden akt befinder Oleg sig i Kiev, hvor han
bortgifter sin myndling Igor (Ingvar) og befæster tronen. De
gamle nationale ceremonier ved czarernes brylluper blir fremført
l de pikanteste scener, og av folkeleke og nationaldanse, som
opførtes virkelighetstro, blev der komponert indtagende bil
leder. Saa bryter Oleg op for at foreta et krigstog mot græ-
Katharina Il’s byzantinske drøm. 373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
