- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
416

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Rasputin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mænd, hvis motiver neppe for alles vedkommende har været
saa lavtliggende som f. eks. Stiirmers.! For England og Frank
rikes repræsentanter, Buchanan og Paléologue, kunde for saa
vidt de forskjellige politikeres motiver komme ut paa ett,
hvis konklusionen var separatfred med Tyskland. Men netop
her kunde Rasputins indflydelse bli yderst farlig. Flere og
flere delte den gamle politikers opfatning, som allerede
i
slutningen av 1914 hadde sagt til Paléologue: «Jeg hører ham
(Rasputin) si til czaren: «Vil du endnu længe la dit folks blod
flyte? Ser du da ikke at Gud forlater dig?» Den dag, hr.
ambassadør, vil freden være nær.» I slutningen av 1916
taler Paléologue med en russer som tilhører hans egen nære
omgangskreds, en mand som det ikke vil falde ham ind at
beskylde for forræderi. De er paa tomandshaand (kjører
i
Paléologues bil ut til en fælles veninde), og Paléologue be
nytter anledningen til at spørge, hvad han mener om at
Stiirmer da har faat avsked.
Han tænkte sig om et minut; saa sa han meget alvorlig:
«Stårmer er en grand citoyen,? som har anstrengt
sig for at stanse sit land paa den avgrundens rand, hvorhen
man i galskap har drevet det, og hvor man kun kan finde
nederlag, skam, ruin og revolution.»
«Er De virkelig saa pessimistisk

«Vi er fortapt, hr. ambassadør —.»
At denne opfatning skulde trænge igjennem, maatte
Frankrike og England selvfølgelig for enhver pris søke at
hindre. Og her var det intrikate spørsmaal: hvor kunde
man komme til at finde Rasputin? Sæt at den kreds som
gik tyske erender dels ved smiger, dels ved kraftige bestik
kelser fik ham til at paata sig rollen som «Ruslands frel
ser!» Om hans nære ven Stiirmer visste man, uten den
gang at ha leilighet til at føre bevis, at han lot sig betale
ogsaa av fienden.
Høsten 1916 er der i Petrograd en mand som hver onsdag
holder en fin dinér for Rasputin. Det er financieren Manus,
! For Stiirmer er den maate betegnende, hvorpaa han efter at han var
traadt i forbindelse med Tysklands agenter vedblev at efterplapre keiserens
uttryk: «Pas de gråce, pas de miséricorde pour lAllemagne!» («Ingen naade,
ingen barmhjertighet for Tyskland!»).
" Vistnok her en blanding av alvor og ironi: S. er «ufrivillig» blit 0. s.V
416 Hjalmar Christensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free