Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«The Dynasts» vakte i begyndelsen adskillig forundring
og tildels skepsis og kritik. Et drama (i 1909-utgaven av før
ste del forandret Hardy titelen til «episk drama»), der spæn
der over et tidsrum paa 10 av verdenshistoriens mest begiven
hetsrike aar, et dramaitre deler, nitten akter og 130 scener,
et drama med næsten hele Europa som skueplads, med
verdensaander og hære og et utal av personer det var jo
et litterært produkt, der røbet en suveræn foragt for alle
gammeldagse forestillinger om form og dramatisk enhet.
Tiden forandret dog snart signalerne, og nu findes der ikke
et verk i moderne engelsk litteratur, der er gjenstand for en
slik beundring som «The Dynasts». Kritikerne leter efter
sprogets sterkeste gloser, naar de skal omtale Hardys episke
drama. Lascelles Abercrombie sammenligner det med verdens
litteraturens store verker, Harold Child kalder det «one of
the greatest works of literature», A. Stanton Whitfield kalder
det «tremendous drama», «titanic in its splendour», «stupen
dous in conception» og August Brunius taler om «et jåtteverk
i bunden form», «uppenbarande en måktig personlighet i
varje scen og varjt rad». Der findes allerede en temmelig
omfangsrik litteratur om det store drama. Historikere, dra
matiske kritikere som William Archer og A. B. Walkley,
litteraturforskere og filosofer, prester og profeter har sagt sin
mening om et verk, som sikkert vil faa en dominerende
plads i den engelske litteraturs historie.
Jeg maa her nøie mig med kun at streife enkelte sider
av kolossen, og det falder naturlig først at spørge om dens
dramatiske betydning. Hardy har som sagt forandret verkets
titel til «episk drama», og allerede i forordet, der er skrevet
i 1903, gjør han opmerksom paa, at «The Dynasts» kun er
«ntented for mental performance» og ikke for teateropførelse.
Forøvrig polemiserer han mot opfatningen av dramaet som
en til teatret nøie knyttet kunstart. Han slaar et slag for
læsedramaets berettigelse og anser det slet ikke for nogen
terminologisk absurditet at tale om et skuespil, der ikke er
bestemt for scenen. Dette er et spørsmaal, som jeg har optat
til utførlig behandling i forbindelse med Victoriatidens «clo
set play» i en avhandling om det moderne engelske drama,
som jeg haaber at faa utgit i nær fremtid. Da problemet i
England har en meget lang og indviklet forhistorie, egner det
Thomas Hardy. 433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
