Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Kreditkrisen og vor bankledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det viser sig at vore banker under krigen ikke har tat
tilstrækkelig hensyn til dette elementære forhold. Bare tir
enkelte konjunkturbedrifter har man laant ut mere end
bankens aktiekapital, og da laanet ikke naarsomhelst kunde
tilbakebetales, sier det sig selv, at dette er vanvid.
Ikke stort bedre er det, naar man har laant bort det
dobbelte av aktiekapitalen paa lang sigt til en enkel industri
gruppe f. eks., eller naar de samlede utlaan foran en depres
sionsperiode overstiger indlaanene.
I utlandet har man gjerne to banktyper, en som laaner
ut paa kort tid til handelsforetagender og en som placerer lang
sigtige laan i industrielle foretagender, jordbruk, fiskeri o. s. v,
De engelske banker hører gjerne til den første type.. De
arbeider med forholdsvis liten egen kapital, men med store
utlaan og indlaan paa kort sigt. Efter en tids erfaring finder
man balansen mellem ind- og utlaan, og ved forsigtig og
fremsynt disponering formaar man at holde denne uten
større forstyrrelser, men dertil kræves naturligvis fremragende
dygtighet og stor forsigtighet. De tyske industribanker før
krigen var eksempel paa den motsatte type. Delaante penger
ut til langsigtige foretagender, fortrinsvis industrielle, som de
ikke alene indvilget kredit, men som de selv ogsaa i stor
utstrækning tok initiativet til. De maatte være forberedt
paa at pengene blev bundet for lang tid, og derfor var
aktiekapitalen meget stor, optil det halve av hele indlaans
massen.
Vore bankers virksomhet ligger vel mellem disse yderlig
heter, de gir baade kort og langsigtig kredit. I det sidste
har de bundet stadig stigende kapitaler i industrien, uten at
de paa forsvarlig maate har været rustet for denne specielle
art finansiering som kræver saa store summer. og saa stor
taalmodighet. Man trodde vel at de industrielle anlæg straks
skulde begynde at male penger, og glemte at den kapitalistiske
produktion er produktion ad omveier, d. v. s. kræver store
anlægs- og driftsomkostninger i den første tid. Saa gik det galt.
Bankernes aktiekapital var ikke stor nok. Av let realisable
værdier fandtes ikke nok. Indskudskapitalen maatte bindes
paa übestemt tid, krisen var der. |
Herefter maa banklederne være opmerksom paa at der
er forskjel paa forretninger, og at hver enkelt art av finan-
456 J. H. Lyshoel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
