Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Marcel Proust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog selv var saa optat av og i aarevis studerte nøie saa
er det i endnu høiere grad tilfældet med mændene han
tegner for os.
De sympatiske er de svake som Swann, den fine
kunstinteresserte jøde, og vennen Saint-Loup, den flotte kava
ler og dandy med det gode hjerte, som ikke vil svike sin
veninde og længes bort fra selskapslivets tomhet men dog
aldrig kommer væk fra sin egen kreds. De øvrige, livskraf
tige, som f. eks. modelægen, professor Cottard og litteratur
historikeren jøden Bloch, skyr ingen midler for at komme
op paa rangsstigen mens de øverste lags mænd, den gamle
diplomat de Norpois og den ekscentriske gamle adelsmand
de Charlus er degenererte utlevede typer.
- Ved siden av de mange hovedfigurer vrimler der av bi
personer, mange tegnet med et straalende humør. Man
merker forfatterens eget smil mellem linjerne.
Ellers «merker» man litet til forfatteren. Hele det over
to tusen sider lange billede virker som om det er tegnet
med en olympisk ro. Proust er ingen profet, ingen ankla
ger, kun en der fortæller om livets underlige hændelser.
«Helst skulde man høre Marcel fortælle sine verker,» sa en
av hans venner, «da kommer nuancerne bedst frem.»
Der er ellers noget rent videnskabelig i den uanfegtede
maate, hvorpaa han skildrer menneskene og deres lidenska
per. Proust har av mange faat titelen «erkesnob», andre
kunde ha lyst til at kalde ham «pervers». Begge dele er
efter min mening like galt. Han analyserer med en viden
skapsmands ro og ærlighet de fenomener han træffer paa
enten det er «fhe upper fen’s» rang- og etiketteslagsmaal
eller det er de erotisk unormales sjælelige og sociale vanske
ligheter.
Sandhetssøker var Proust som faa. At gi sit verk en
sand form var hans maal og samtidig blæse nyt liv i den
gamle roman, som led av langt fremskreden «aareforkalk
ning».
La det staa hen om han har opnaadd at skape den «nye
romanform» det synes at være en upraktisk form, ihvert
fald for læserne men et sandt verk har han skapt. Det
er et overlæsset og ofte beklemmende billede av tiden og
dens mennesker, men et billede som vil staa og blikla-
468 Constance Wiel Schram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
