Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er hverken ond eller god hensigt i verden. Hvad
tilværelsens egentlige maal er, vet ingen. Alt er, som Lascelles
Abercrombie sier, Leopardis «idovinar non so», ti viljen har
ingen fornuft og tanke med sit verk:
«O Immanence, that reasonest not
In putting forthall things begot
Thou build’st Thy house in space for. what?
Den er som «a clairvoyancy that knows not what it
knows», men arbeider i en slags «skilled unmindfulness»,
idet den übevisst tar de skapte væsener i sin tjeneste:
<So, the Will heaves through space, and moulds the times,
With mortals for its fingers.»
I verdensviljens hænder er Napoleon og hans generaler
og alle de jordiske magter som brikker i et uendelig übevisst
tilværelsens spil.
Men verdens levende, tænkende væsener maa finde en
mening med tilværelsen, og Hardy lar dramaets aander
«the Pities» og «the Ironies» optræ som repræsentanter for
de to hovedopfatninger. Den tredje aand «the Ancient
Spirit of the Years», er det som forklarer os verdensviljens
væsen, men selv har denne aand ingen tanke om livets
maal. Han iagttar utviklingens gang gjennem aarhundrerne,
beretter og fortæller følelsesløst uten at ta parti for eller
imot den lidende menneskehet om det store verdens
skuespil, der stadig fortsætter. For «the Pities» derimot er
dette skuespil saa mørk en tragedie, at der maa findes en
forsonende løsning tilslut, at noget godt maa komme ut av
al denne lidelse. Paa den anden side har vi «the Ironies»,
der repræsenterer opfatningen av det hele som grusomt spot
tende elementers øndskapsfulde lek.
I deres dype medynk med menneskene steiler «the
Pities» over:
«The intolerable antilogy
Of making figments feel.»
Men ingen kan anklages for tilværelsens smerte. Verdens
viljen har ikke planlagt den, ti den er og har altid været
uten plan og maal. Lidelsen er tilfældighetens store gaade
478 L. Aas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
