Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner Hegge: Om billedtænkning, særlig hos barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og virketrang, da hengir barnet sig til drømme, som til
fredsstiller dets personlighets inderste behov. Og ogsaa her
hænger den grad, i hvilken individet synker hen i sin egen
verden, i visst mon sammen med det eidetiske anlæg. Ti
anskuelsesbillederne er i sine høiere former selv en synlig
verden og en verden, som motsvarer de i øieblikket herskende
interesser. Saaledes fortæller Jaensch om en skolegut, som
stadig saa svømmehallen paa væggen i klasseværelset og der
for var mindre mottagelig for det reglementerte kvantum vis
dom. Det kjendte fenomen «uopmerksomhet i regnetimen»
er formodentlig i mange tilfælde at føre tilbake paa anskuelses
billedernes evne til at fængsle opmerksomheten.
Og som med drømmen, saa med eventyret. Rødhætte
og ulven, det er ikke noget uvirkelig noget, som barnet
hører om, nei, det er væsener og hændelser, som det ser
for sine øine. .
Det synes overhodet indlysende, at anskuelsesbilledernes
psykologi ikke er uten pædagogisk interesse. Ti de følger
tildels sine -egne love, og anlægget for at tænke, erindre og
fantasere i slike billeder sætter et sterkt præg paa personlig
heten, ja kan ifølge marburgerskolen endog ytre sig paa typisk
forskjellige maater. Saaledes kan billederne hos nogen saa
at si være stive og übøielige og litet tilgjængelige for paavirk
ning. De skal ofte virke uhyggelige, og i ekstreme, men der
for ikke nødvendigvis sykelige, tilfælde indgyde likefrem skræk.
De skal kunne anta tvangskarakter, bli «fikse idéer», og barnet
skal vise tilbøielighet til at fortie disse oplevelser for andre,
det kan bli indesluttet og sært. Mange rædselsfulde tilstande
kan slike smaa gjennemleve, tilstande, som deres omgivelser
enten ikke har anelse om, eller som ihvertfald ikke blir for
staat. Overhodet skal barn av denne type ofte være urolige,
ængstelige, usikre og mistroiske. De skal gjerne vise liten
aandelig bevægelighet, og skal, selv med stor flid, aldrig bli
fremragende paa skolen. De skal sjelden vise paafaldende
interesse for noget enkelt skolefag og skal let kunne synke
hen i en tilstand av fuldstændig aandsfraværenhet, fordi bille
der, som de ikke er herre over, saa sterkt tar deres opmerk
somhet fangen. |
Mot denne type kan stilles en anden og lykkeligere. Den
holder sine billeder for en ganske naturlig og selvfølgelig fore-
Om billedtænkning, særlig hos barn. 487
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
