Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Holberg i Nutidsbelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg en Time før havde været Øjenvidne til, saa spejltro for Øje,
at jeg i Førstningen stirrede derpaa som en Drøm eller et
Kogleri, indtil jeg med eet brød ud i en saa umaadelig Latter,
at min Ven Kjerulf fandt sig beføjet til at tysse paa mig. Jeg
fortalte ham nu, da Scenen var til Ende, Sammenhæng og
Anledningen, og vi forenedes i Beundring af den Digter og den
Kunstner, der begge vidste at forbinde den høje Grad af spejltro
Sanddruhed, med den overordentlige komiske Kraft.»
Hvor beundringsværdig denne «spejltro Sanddruhed» end
var vilde den dog ikke/alene have været i Stand til at sikre
Stykket dets fortsatte Tilværelse eller til at skaffe det Be
undrere andre Steder, hvor man intet Begreb kunde have
om, hvorledes en stavnsbunden sjællandsk Bonde talte og
levede. Dertil fordredes en anden, højere Art af Sanddruhed,
den ideelle Sanddruhed, der ene er i Stand til at bevare et
Kunstværk og som man har den bedste Lejlighed til at
beundre i dette. Thi ganske uanset al Lokalkolorit maatte
Skildringen overbevise ved selve sin indre Sandsynlighed, og
Kritiker efter Kritiker har arbejdet paa at fremhæve denne
og bringe alle de skjulte Skatte til fuld Bevidsthed, som
Stykkets Menneskeskildring rummer. Kronen paa dette Ar
bejde, den modne Frugt af de samlede Anstrengelser for at
paavise den indre Sammenhæng med stedse større Finhed
foreligger i Georg Brandes’ bekendte Analyse af Figuren
i
hans Bog om Holberg. «Alt det vi ville vide, naar vi ønske
at lære et Menneske at kende og meget mere end vi pleje
at vide om de Mennesker, vi ellers kender i Virkeligheden
eller træffe paa Scenen, erfare vi om Jeppe,» siger Brandes.
«Ethvert Spørgsmaal besvares. Hvad Slags Menneske er han,
og hvorledes er han bleven den, han er? Hvilket er hans
Temperament, hvilke Laster og hvilke Dyder har han? Hvor
megen Vilje kan han opbyde, har han Forstand og hvad
Slags Forstand? Hvilken er hans herskende Egenskab? For
hvilke Fornøjelser er han modtagelig, og hvilket er hans
Ideal af Lykke? Hvad er hans Forfængelighed eller hans
svage Side, hvor stikker Narren og den Gale i ham? Hvilken
er hans Bornerthed og hvilke ere hans Fordomme? ... ..
Paa ethvert af disse Spørgsmaal giver Stykket et Svar, og
ethvert af disse Svar staar i saa nøje Forbindelse med de
andre, at de kan konstrueres ud fra dem.»
522 Harald Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
