Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Enevoldsmagt og tjenersind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
burde søke at utforme sin egen type. Og det bærende
i
denne type blir det klassiske tjenersind. Det er en av det
moderne demokratis mange forunderlige paradokser, at tje
nerne og tjenersindet ikke er synderlig populært, og dog
skulde det netop være her hvor aristokrati og demokrati
skulde kunne møtes. Tjenersind er paa sæt og vis baade
aristokratisk og demokratisk. Det klassiske tjenersind var
dog noget mere end det gåmle som hadde vokset sig frem
avvekslende under aristokratiske og demaokratiske aands
strømninger. Den klassiske selvdisciplin og: den klassiske
offerevne var systematisk utformet under Loyolas übetingede
lydighetskrav, Descartes’ fornufts- og viljefilosofi, Pascals op
fatning av menneskets naturlige slethet og lavhet, som maatte
overvindes netop gjennem utvikling av ydmygt tjenersind.
Dette skapte en livsfilosofi som bidrog til at den klassiske
monark først og fremst følte sig som statens tjener, og det
samme tjenersind krævet han av alle medborgere. Det var
ikke personen, det var idéen, statens majestæt som alle tjente
og hvis ytre symbol enevoldskongen var. Dette tjenersinds
program har en anden av de store klassiske konger Fredrik II
kort uttrykt i indledningen til sit testamente. - <Vort liv er en
flygtig overgang fra fødsels- til dødsøieblikket. Menneskets
bestemmelse er i det korte tidsrum at arbeide for det sam
funds vel hvis medlem han er. Siden jeg fik noget at gjøre
med offentlige forretninger, har jeg bestræbt mig for med alle
de kræfter som naturen har git mig og efter mine ringe
evners indsigt at gjøre den stat som jeg har hat den ære at
regjere, lykkelig og blomstrende. Jeg har latt love og ret
færdighet herske. Jeg har bragt orden og punktlighet i fi
nanserne. Jeg har indført disciplin i armé og offentlig styre.»
Nogen stor, romantisk historieskildrer har vi ikke hat,
ellers vilde renæssansen i Norge været opdaget. Rigtignok
var det ganske mørke aarhundreder, men det store og merke
lige europæiske kaos som denne tid i meget betegner med
sin individualisme, sin rigdom paa høist forskjellige strøm
ninger, sine sterke, nationale overgrep, det har vi hat ogsaa
hos os. Og iretning av individualistisk kaos med hver bygd
for sig kan vi vel næsten smigre os med at ha været blandt
det mere fremmelige
i datidens Europa. Vi maatte rent ut
sagt tilslut overlate boet til administration, mens vi forresten
Enevoldsmagt og tjenersind. 539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
