Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Enevoldsmagt og tjenersind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folk ihjel, gjorde hanseater paa vikingevis ganske meget for
træd ved tapper piratvirksomhet. Fru Inger sat paa Austraat
og Jaget intriger, rigtignok uten nogensomhelst national bak
grund, men det er rigtig nok at Ibsen placerer sit egte franske,
historiske intrigespil netop omkring den gamle, mægtige, gods
griske enke. Hun var, trods alt, i meget gamle mor Norge
under en jernalder. Som sagt, det nationale kaos i det 15de
og ll6de aarhundrede er ingenlunde uten sit individuelle,
fantastiske og romantiske særpræg.
Men der vokste frem i vort land en ganske betydelig
længsel efter at komme ut av det individuelle og aristokra
tiske rot, og kongemagten som hadde forenet sig med den
kjøbenhavnske borgerstand for at knække adelsindividualismen,
kunde sikkert i denne sin kamp ogsaa støtte sig til norske
stemninger. Blandt sine nærmeste raadgivere hadde kongen
norske adelsmænd, netop fru Ingers efterkommere, og des
uten Hannibal Sehested, han som mest brutalt hadde fisket
i det norske kaos og saaledes skulde kjende det av personlig
erfaring. Vi skulde altsaa her kunne se en gjentagelse av
Sars’ historiske lov om motsætningerne, hvori som bekjendt
hævdes, at fordi vi i fortiden var det mest aristokratiske folk,
blev vi det mest demokratiske. Denne lov har tiltalt vor tid,
idet intet demokrati har noget særlig imot at ha aristokratisk
avstamning. For omhandlede tidsalder kan kanske den
Sarske lov utformes slik: fordi vi som folk var kommet
længst ut i rotet, blev vi det folk som satte mest pris paa
enevoldsmagtens orden og administration. Karakteristisk er
ogsaa at det specielt norske paa aandslivets omraade fra
Holberg til Det Norske Selskab i motsætning til det danske
blev den strengeste og klareste utformning av de klassiske
idealer.
Vore Kristianer og Fredriker under enevoldstiden har
hat den skjæbne at bli dømt ut fra det 19de aarhundredes
romantiske mentalitet. Man forlangte da sære og merkelige
konger, gjerne litt skruer, hvis det bare kunde lykkes at
finde noget mentalt ved dem, en eller anden interessant per
versitet som kunde tilfredsstille den psykiatriske appetit. Karl
XII-dyrkelsen satte ind med fuld kraft i Sverige, som hadde
et ganske romantisk galleri av konger. Tænk bare paa Erik
XlV’s galskap, Johan lll’s bigotteri, Karl IX’s brutalitet, Kri-
Enevoldsmagt og tjenersind. 541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
