Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Karakterisering og Vurdering - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand, Topsøe, der kom til at staa som en Overgangstidens
Mand i Danmark og fristede den Skæbne at blive glemt eller
i hvert Fald kun anonymt at være til Stede, da dansk Litte
ratur fik et nyt Stempelmærke, Topsøe, der udgav sine Bøger
anonymt og døde netop, som han var modnet til sin Ger
ning, om ham har Vilh. Andersen skrevet sin mærkeligt rige
og vemodige Bog, en Bog for alle, der har Kærlighed til
Litteratur en Bog for dansk digtende Ungdom, der ogsaa nu
lever i en Overgangstid, en Tid, der sætter Skel, blot dybere
og mere afgørende end hin, hvori Topsøe var ung. Dansk
skrivende Ungdom, der i denne Tid, hvor Fyrene er slukt
og Skibene sejler med slukte Lanterner, spejder efter nyt Land
og nye Maal for Kunst, her kan de finde de Forudsætninger,
der gør det muligt at slippe levende om end ikke helskindet
gennem en urolig, desorienteret Tid, her kan de lære Humoren
som Livsværdi at kende, ikke den golde, haanende Satire,
men den Humor, der skiller mellem ægte og uægte, afdækker
Attituden, gennemskuer den tomme Gestus, den Humor, der
er Sindets sunde Salt, virksom til sviende Selvprøvelse, men
ogsaa vurderende overfor et Tidsindhold, hvor Guld og Slagger
kaotisk er blandet sammen. Mer end nogen anden Tid er
vor de gærende Muligheders Tid. Af denne Bog kan dansk
skrivende Ungdom lære, hvad det koster at fange et Tids
møde i Kunst, lære Alvoren, men fremfor alt Redeligheden
i Livsforholdet, Realisme.
Som man læser sig igennem denne Bog tegner Topsøes
Profil sig for én med skarpe, klare Træk, men med et smerte
ligt Vemod, et Strejf af Tragik.
Netop som han havde vundet sit kunstneriske Fodfæste,
blev det et Fodfæste for Døden. Den sidste Bog, han skrev,
hed «Slagne Folk», en Bog om Skæbner, der mærkes af
Livet, men en lys og klar Bog, hvor Drøm og Virkelighed,
Minder og Nutid mødes i et underligt Skiftespil. Der er noget
af et Skriftemaals Fortrolighed over den, man ser ham klarest
i denne Bog, hans Ærlighed og Redelighed, hans sjælelige
Finhed og Ridderlighed, alle de gamle men uomvurderlige
Dyder. |
Der er en Grebethed over denne Bog, som jeg synes gør
den forskellig fra Vilh. Andersens andre Bøger. Jeg kan
564 Jørgen Bukdahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
