Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Karakterisering og Vurdering - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dets Maal og Midler, i dets evige, underlige Trang til at bygge
ud over Hverdagen og ind i Fremtiden, det skjulte Danmark,
hvis Bygder og Herreder afsrænsede sig efter Folkets Være
maade og ved indbyrdes Spænding og Splid gav Vækst til et
Rige, en Enhed, der kunde rumme Modsætningerne og vokse
ved Spillet mellem disse, dette Spil, der ogsaa kaldes «det
nationale». .
VIL.
- Interessen for Gravlunds Forfatterskab falder sammen
med den voksende Interesse for Hans E. Kincks Digtning,
der netop dette Efteraar viste sig fra sin lettest tilgængelige
Side i «Renaissancemennesker», «Storhetstid», «Fra Fonne
land til Svabergssveen». Paa sin Maade men mindre direkte
har han søgt samme Sted hen som Gravlund. Thi Spæn
dingen i hvert Fald i en Side af hans Kunst er Spillet mellem
Fortid og Nutid i Folkets Liv. Hans Kunst er bygget over
Erkendelsen af, at Forudsætningerne for Nutiden bunder
dybere end Milieuet, end Hverdagen som faktisk Virkelighed,
men rinder af et Sammenspil mellem noget konstant i en
Folkestammes Gemyt og den Udvikling, dens Gang igennem
Historien betyder, dens Evne til at udfolde sit eget Væsen
og omsmelle fremmed Paavirkning til eget Behov. Derfor
hans Interesse for Overgangsstadierne i det menneskelige Liv,
Barnet, der bliver Voksen, den vaagnende Kærlighed, Kær
ligheden, der dør, thi i disse Overgangsstadier røber Sindet
Motiverne, de skjulte Forudsætninger, der betinger dets Form
for Tilværelse. Og de sociale Overgangsstadier er gerne
Milieuet for Kincks Romaner og Noveller, Bonden paa Vej
mod k«Storfolket», eller «Storfolket» paa Vej mod Bonden.
Dette, at han sætter sine Skikkelser ind paa et socialt Grænse
skel gør deres Psykologi porøs, giver dem Perspektiv, faar
Kinck til at øjne Aarhundreders Lag, ja endog middelalder
lige Rester, der kan være afsat i et saadant Sind. Thi det,
han vil have fat i ved at anbringe sine Skikkelser paa et
Overgangsstadium eller midt i en Katastrofe, det er ikke alene
Bidrag til den enkelte Skikkelses Karakteristik men noget
mere, en Stammes Gemyt, noget konstant i dens Væremaade,
noget af det, han selv kalder Folkets Profil. Derfor vælger
Karakterisering og Vurdering. 567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
