Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Gunnar Heiberg: 1905
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og det kostet os 100 aar av vor uavkortede uavhængighet.
Ikke før har vi gjort 7de juni før vi leter efter en dato
som kan bli pendant til 4de november.
Er vi dømt og fordømt, vi nordmænd, til altid at fare op
i 17de mai og 7de juni-sol for saa like efter at falde pladask
i 4de november-søle? Er det hele svingkraften i norske
sind?» !
Og han skrev og han talte her i Kristiania og i andre
byer, og altid stillet han 7de juni paa et ophøiet solbeskinnet
sted for at maale faldhøiden mellem denne daad og yd
mygelsen i Karlstad.
Heiberg talte for døve ører, omslaget hadde bredt sig til
næsten hele befolkningen; ikke bare 7de juni, men ogsaa
Karlstad var fredlyst, det var helligbrøde at uttale en kjet
tersk mening, man var voldsomt ophidset; i Moss blev han
av den haabefulde ungdom mottat med en heftig pipekonsert,
før han hadde aapnet sin mund; i Fredrikshald var der visst
stenkast og vinduer som blev knust, og politimesteren be
ordret Heiberg og hans medtalere til at holde sig rolig i
hotellet, da han ikke hadde politistyrke nok til at beskytte
dem mot hvad der kunde hænde, hvis de viste sig paa gaten,
og aviserne overøste atter og atter opponenterne, navnlig
Heiberg, med haan og foragt; han mente at utføre en borger
pligt, og han blev næsten behandlet som en folkefiende.
Naar vi nu 18 aar efter læser disse Heibergs artikler
og taler, har man vanskelig for at forstaa ophidselsen; det
som især er betegnende for hans ord, er maadeholdet; ironien
kommer kun frem i svake antydninger, haanen er diskret
tilbakeholdt, og lidenskapen som ganske visst overalt bølger
i bunden, kommer aldrig direkte tilorde.
Men rettroenheten var sterk i de dage, og den maate
hvorpaa Gunnar Heiberg blev møtt, var ikke übeslegtet med
ældre tiders kjetterforfølgelser:
* *
+
Egentlig er det et held at Heiberg ikke er taler. Derved
blir han tvunget til at arbeide sine foredrag, faar tid til at
hengi sig til sin dyrkelse av ordets kunst, sin ømme syslen
med form, undgaar helt improvisationens tilfældighet, øiebliks
frasens uvarige skum.
Gunnar Heiberg: 1905. 579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
