Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaare Schøning: En forretningsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Halfdan Wilhelmsen 22 aar gammel traadte ind i sin
fars forretning
i Tønsberg, fandt han den som en betydelig
og meget dygtig ledet skibsmæglerforretning, som tillike hadde
stor interesse i seilskibe, men der var litet i dens anlæg,
omfang eller virkemidler, som skilte den ut fra andre gode
forretninger fra 80-aarene. Idag staar den vistnok uten
sammenligning som Norges største og grundsolideste forret
ning, med en tonnåge som omfatier omtrent ’/s av landets
samlede handelsflaate.
Begyndelsen paa denne stige var overgangen fra seil til
damp. Det kapitalutlæg som krævedes for bygning av damp
skibe, stod dengung som avskrækkende for den norske al
menhet, som kun var fortrolig med smaaparter i de billige,
hjemmebyggede træskibe. Firmaet maatte selv ta hoved
anparten ide nye skibe. Men netop dette gav tillid, og fir
maets allerede dengang hævdvundne ry for forsigtighet skaffet
den nødvendige hjælpekapital. Mange er de norske sparere,
som gjennem en menneskealder og mere har vovet sine
sparepenger sammen med Halfdan Wilhelmsen. Det var en
av hans største glæder at se de samme folk komme med om
og om jigjen, naar han indbød til rederidannelse, likesom
han satte sin største ære i, at ingen av dem nogensinde
skulde faa grund til at angre det. Jeg tror heller ikke det
har indtruffet, naar jeg bortser fra dem, der kjøpte aktier i
hans selskaper til høikonjunkturens vanvitlige topkurser, dem
han selv var den første til at advare imot.
Paa denne maate blev de to hovedprincipper optrukket
for firmaets drift, som han aldrig senere fraveg, stor økono
misk deltagelse for firmaet selv i selskaperne og et absolut
tillidsforhold mellem disponenten og hans aktionærer, eller
«medrederne», som de kaldtes i de dage.
I Vestfold med sine urgamle skibsfartstraditioner fandt
han et sjømandsmateriale, som ikke stod tilbake for noget i
landet. Og Sven Foyn hadde nylig vist, at der var tiltak og
evne til at gaa nye veier blandt den gamle bys indbyggere.
Mens derfor bergenserne, og senere de øvrige skibsfartsbyers
redere efterhvert som de kom med, væsentlig satte sine ny
erhvervede dampskibe i de gamle kjendte kortruter paa
europæiske farvand, søkte Wilhelmsen allerede meget tidlig
ut paa de fjerne have, i fart paa Amerika, Østen og Austra-
588 Kaare Schøning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
