- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
604

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Jordskjælv og folkesind - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ulykke, og vægret sig med en instinktmæssig frygt for at gripe
ind i «de høiere magters» virksomhet. Jeg var vidne til noget
lignende paa land, da jeg forsøkte at komme ned fra Tokio
til Yokohama morgenen efter ulykken: Ingen turde røre sig
til noget arbeide.
I engelskmændenes opskakede sind blev dette imidlertid
til utslag av fremmedhat, og snart cirkulerte fantastiske histo
rier om hvordan japanske skibe hadde negtet europæiske flygt
ninger ly. Efterhvert vokste historierne og nede i Kobe, hvor
alle flygtningerne tilsidst var samlet, var alle engelsktalende
enige om at fra nu av kunde der ikke være tale om privat
venskap mellem japanere og europæere! Billighet forlanger
at jeg fortæller at japanerne hernede syntes grepet av en
lignende ophidselse, og en av deres aviser fortalte at paa de
europæiske skibe var alle japanske flygtningeravvist,
og at der
de hadde tat imot nogen, kastet de dem overbord om natten
saasnart de var kommet i rum sjø! Hvordan skulde én ellers
forklare at ikke et av de fremmede skibe, som kom til Kobe
fra Yokohama bragte en eneste japansk flygtning?
Grunden var imidlertid en anden nemlig at de første
dage vilde ingen japanere reise fra Yokohama. De gik
omkring og lette efter sine slegtninger og venner, eller grov
i ruinerne efter sine eiendeler. De halvhundrede mennesker
som det norske skib jeg reiste med, reddet, bokstavelig talt
som brander ut av ilden, gik saaledes allesammen iland dagen
efter, skjønt de fik tilbud om at bli med til Kobe. Det var
først nogen tid efter, da alle likene i ruinerne begyndte at
stinke, og soldaterne ikke kunde faa brændt dem fort nok
paa de store baal som blev tændt rundt om i byen, det
var jo hundretusener av dem at japanerne hegyndte at
flygte sjøværts fra Yokohama. Overland hadde flugten paa
gaat fra første stund, langs alle veier og stier hadde folk,
som hadde sit paa det rene, søkt bort til sine hjembygder,
rundt om paa Honsiu.
Imens blev’ talrike pressetelegrammer indlevert paa tele
grafstationen i Kobe, og ikke saa faa av dem indeholdt haar
reisende historier om japansk vildskap og fremmedhat. Og
mange var de fornøiede uttalelser man fik høre: Imorgen vil
London og New York faa vite sandheten om japanerne!
Da slog nyheten ned som en bombe, at telegrafen var sat
604 Charles Kent.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:46:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free