Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. H. Gran: Snesmeltningen som hovedaarsak til den rike produktion i vort kysthav om vaaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fyldt med planter; 60 sjømil fra land var der næsten ingen.
Kyststrømmens temperatur var nu omkring 5%; de algeførende
vandlag hadde faat sin surstofmængde øket til over 8 cc. paa
literen, like ved land optil 8,4 cc.
La os forsøke at beregne tilnærmelsesvis hvor meget
organisk stof denne surstofproduktion svarer til; vi regner
forsigtig med en tilvekst av lcc. surstof pr. liter ned til bare
10 m. dybde; det svarer til 10 1. surstof for hver kvadrat
meter havoverflate. Surstofmængden staar i direkte forhold
til den mængde kulstof, som i plantecellerne er hundet som
sukker eller fett. Regner vi for simpelhets skyld det ind
vundne organiske stof som sukker, svarer det til 14 gram pr.
m.? eller 140 kg. sukker pr. hektar. I algerne omdannes
sukkeret til fett; fettværdien vil være noget lavere, men saa
har til gjengjæld fettet en høiere brændeværdi. Det er en
ganske respektabel produktion paa 3 uker; tænkte vi os hele
havet ut til 40 sjømils avstand som en sammenhængende
potetaker, vilde dens produktion av organisk tørstof ikke
være mere end 10 ganger saa stor i løpet av hele sommeren.
Men denne rike tilvekst varte ikke længe; i de næste
14 dage var det tørt og koldt veir; diatomeerne avtok
i
mængde fra dag til dag, mange av dem sank ned i dypet,
hvor der ikke var lys nok til at de kunde fortsætte sin
produktion; surstoffet forbruktes litt efter litt igjen til aan
ding. Paa det 3dje togt den 7de april var diatomeerne
næsten helt forsvundet fra overflaten, og surstofmængden
var gaat ned til omkring 7,4 cc. pr. 1.
De samtidig utførte kulturforsøk hjælper os til at tyde
disse merkelige forhold. De blev utført paa den maate at
flasker, fyldt med sjøvand, blev hængt ut i 1 m. dybde, saa
at planktonet inde i flaskerne skulde faa saa naturlige livs
betingelser som mulig; tilveksten blev undersøkt efter 3
dages forløp. I nogen av flaskerne var der tilsat smaa mæng
der av salpeter eller natriumfosfat eller begge dele, 0,2 mg.
pr. 1. Under de første forsøk, som blev utført i den første
halvdel av mars, mens endnu planktonet i sjøenvar i
sterk tilvekst, tiltok planktonet i alle forsøksflasker jevnt og
sterkt, ganske uavhængig av om de var gjødslet eller ikke.
I denne periode indeholdt altsaa sjøvandet nok av opjløste
næringsstoffer; tilsætningen kunde ikke frembringe nogen for-
610 H. H. Gran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
