Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Halfdan Strøm 1863—1923
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man ikke det kunnet, vilde han vel heller ikke kunnet eks
istere som norsk maler; men tonen efter den store helt euro
pæiske kunst har man altid fundet i hans arbeider, og dette
har paa en maate like dyp værdi, selv om det er saa at dette
dype drag i hans maleri væsentlig hviler paa instinktet og
mindre paa kjendskap og bevissthet. Det var ialfald det av
Strøms kunst som stod mindst i rapport med vor tid, som
har gjort at jeg kom til at holde av den. De moderne strøm
ninger som for tiden og allerede meget længe har behersket
europæisk kunst, er som saa meget andet i Europa over
plantet orientalisme. En av veiene den er hitkommet, er over
Spanien. I Spanien findes jo saa mangen kime, saa mangt
et frø til kulturelt orientaleri. Selv bare de store træk av
Spaniens historie viser jo at dette saa maa være. Men Spa
nien gav mindre god grobund for dette frø end Frankrike
har git ide sidste hundrede aar. I en bestemt parisisk at
mosfære av rokokoeleganse i opløsning og internationalt par
venuradikalisme i pengemagt og demagogi, passet og vernet
av betalte kunstanmeldere, gjødslet av semitiske kunsthand
leres guld og smuds, har. dette frø vokset op til en «pragt
blomst» og bredt sig til snarb at være eneraadende i den
europæiske kunsts flora. Alt efter som den orientalske aand
hadde bestemt.
. Selvføigelig har et land som vort, der er saa nyt og übe
fæstet og saa sykt efter at bli applaudert utenfra, omgjort alt
sit kulturelle liv til et drivhus for modernismens blomster og
beruset sig dillerantisk i blomsternes ophidsende og til opløs
ning sløvende duft. Selvfølgelig har ingen norsk kunstner
undgaat modernismen; men dens diktatur over Europa staar
nu for fald. Jeg trygger ikke dette paa de utsagn i vore avi
ser i franske ogsaa forresten at den «franske kunst»
helt har forlatt den; ti denne paastand er ikke helt rigtig.
Heller ikke tror jeg meget paa den opdukkende saakaldte
nye klassisisme; ti det meste av dette er saa letkjøpt, at det
kunde være kjøpt i en sjakerjødes godtkjøpsutsalg. Faar
ikke denne reageren tilbake til antikken mere alvor og dybde
end den hittil har hat, saa er den ikke andet end modernis
mens overfladiske «<letsindighet som levevei» om
igjen! Men modernismen har faat noget selvfortærende over
sig. Dens magt er paa en maate brutt, selv om publikum
622 A. C. Svarstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
