Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: Breve fra London. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til. de navn jeg har nævnt maa der føies to, som hadde
vundet sin position tidligere. Skal man studere samtidens
engelske litteratur, kan man ikke overse Miss May Sinclair og
Miss Sheila Kaye-Smith. Da en udmerket amerikansk kri
tiker allerede saa tidlig som 1916 betegnet Miss Sinclair som
«den mest fremragende skribent blandt engelsktalende kvin
der», kan jeg forbigaa hende som antagelig velkjendt. Miss
Kaye-Smith er ikke saa bekjendt, men den omstændighet, at
hendes navn nævnes i forbindelse med Miss Sinclair, skulde
være tilstrækkelig til at vise, at det vil lønne sig at studere
hendes produktion. Det er naturligvis yderst vanskelig at
fastslaa en standard i litteraturen, og derfor er det av vigtig
het at huske paa, at «The Old Wives Tale» utkom bare et
aar før «The Tramping Methodist», som Miss Kaye-Smith
debuterte med. Denne sammenstilling viser straks avstanden
mellem Bennett og Miss Kaye-Smith.
Allikevel maa det sies, at Miss Kaye-Smith stadig vinder
i styrke. Bare for stilens skyld vilde hendes fortællinger være
bemerkelsesværdige. Men det er værdt at lægge merke til,
at hendes første fortælling blev forkastet seks ganger og at
det tok hende næsten ti aar at bli populær. Grunden hertil
ligger kanske netop i selve hendes arbeiders fuldkommenhet.
De betydelige episke og skikkelsedannende egenskaper, som
bærer VWells’ og Bennetts fortællinger utover hele verden, har
hun dog ikke. Stundom later menneskene til at være til
bare for stemningens skyld, og denne har ikke den klassiske
tragedies vælde som vilde berettige slikt. Det er paa grund
av hendes stemning, at ukyndige mennesker har sammen
lignet hende med Hardy. Men sammenligningen er uret
færdig. «Sussex Gorse», hendes vigtigste Sussex-fortælling, er
litt tung. Den er ikke hendes bedste bok. Men hvis nogen
skulde ha lyst til at yde hende retfærdighet, kunde man fore
slaa «Joanna Godden» som en passende begyndelse til et
studium av Miss Kaye-Smith.
Den bok hun iaar har utgit, er, efter min opfatning,
uten sammenligning hendes bedste. «The End of the House
of Alard» skylder, som jeg har antydet, sit emne en del,
og dette fortjener da en kort gjennemgaaelse, da det gir et
billede av en bestemt fase i den sociale utvikling i Eng
land efter krigen. Fortællingen gir en levende skildring av
628 H. C. O)Neill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
